En biografisk undersøgelse af tidligere anbragte unges fortællinger
I dette speciale kan du få et spændende indblik i fire tidligere anbragte unges fortællinger om, hvad de har oplevet som henholdsvis fremmende og hæmmende ved deres anbringelsesforløb i henhold til at leve et selvstændigt voksenliv.
Indhold
Dette speciale fra kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde har til formål at undersøge, hvordan tidligere anbragte unge skaber deres identitet samt mening gennem fortællinger om deres liv som anbragte. Dertil belyser de to forfattere til specialet, hvilke elementer tidligere anbragte unge i interviews fremhæver, som henholdsvis fremmende og hæmmende for deres selvstændige voksenliv ved deres individuelle anbringelsesforløb.
Specialet henvender sig til alt fra socialarbejde på døgninstitutioner, plejefamilier, mentorer, kontaktpersoner, studerende på pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen samt private, som ønsker en anderledes og dybere indsigt i fire konkrete anbringelsesforløbs betydning for de unges identitet.
Interessen i at undersøge tidligere anbragte unges oplevelse af deres anbringelsesforløb og betydningen af dette for deres voksenliv, udspringer af en gennemgang af eksisterende forskning og litteratur på området, som i høj grad viser, at tidligere anbragte på mange måder er dårligere stillet end resten af befolkningen i Danmark.
Forfatterne understreger, at indgående viden om det enkelte menneskes historie og opfattelse af egen situation er essentiel for det sociale arbejde med tidligere anbragte børn og unge. Det er specialets formål netop at skabe viden af denne slags.
- I specialets første afsnit kan du skabe dig et overblik over anbringelser i Danmark og forskning om anbragte børn og unge. Dertil berøres det kort, hvad overgangen fra anbringelse til et selvstændigt liv typisk indebærer. Til slut i afsnittet præsenteres specialets problemformulering.
- Det andet afsnit indeholder en model, som illustrerer specialets opbygning.
- I specialets tredje afsnit beskrives den metodiske tilgang til specialets undersøgelse. Herunder forklares den livshistoriske metode, livshistorie som interviewmetode samt den socialkonstruktivistiske position, som forfatterne anlægger.
- I det fjerde afsnit redegør forfatterne for deres metodiske overvejelser i henhold til indsamlingen af empirien bestående af fire livshistoriske interviews samt etiske overvejelser forbundet med disse.
- Femte afsnit præsenterer specialets teoretiske perspektiver, herunder det livshistoriske perspektiv og teori om, hvordan individet socialiseres uden for hjemmet.
- I det sjette afsnit beskrives den analytiske strategi for undersøgelsen. Herunder beskrives de tre forskellige dele af specialets analyse.
- I det syvende afsnit præsenteres de fire tidligere anbragte, som har medvirket i de livshistoriske interviews, kort.
- Det ottende afsnit indeholder specialets første analysedel. Dette omhandler de unges fortælling om anbringelsen. En lang række citater fra interviewene analyseres.
- Det niende afsnit indeholder specialets anden analysedel. Dette omhandler anbringelsens betydning for de unges identitetsdannelse. I dette afsnit analyseres tilmed en masse citater fra interviewene.
- Det tiende afsnit indeholder specialets tredje analysedel, som omhandler de fremmende og hæmmende elementer i forhold til et selvstændigt voksenliv, som de tidligere anbragte unge fremhæver i interviewene.
- Det ellevte afsnit indeholder specialets diskussion.
- I det tolvte afsnit konkluderer forfatterne på deres undersøgelse.
Konklusion
- De unge har haft meget forskellige oplevelser og erfaringer med deres individuelle anbringelsesforløb. De har hver deres måde at håndtere og skabe mening med deres fortid.
- Nogle af de unge lægger vægt på, hvordan de er styrket af den modgang, de har oplevet.
- Alle fire unge påpeger, at anbringelsen har haft en positiv betydning for deres liv.
- På baggrund af manglende og komplekse relationer til deres familier, har de unge dannet relationer til andre personer såsom kærester, venner, kontaktpersoner og mentorer, som har fået en særlig betydning for deres tilværelser.
- Nogle af de unge beskriver sig selv som heldige, fordi de er blevet grebet af nogle mennesker, der har støttet dem. Andre er faldet igennem i overgangen fra anbringelse til det selvstændige voksenliv.
Metode
Der er anlagt en biografisk, metodisk og teoretisk tilgang til undersøgelsen. Overordnet indebærer denne metode studier af individers livshistorier med fokus på, hvordan individet gennem livshistorien skaber mening med og sammenhæng i særlige oplevelser og begivenheder fra sin fortid.