Afsluttende evaluering af projekt Forstærkede plejefamilier i Københavns Kommune

I denne rapport kan du læse om et projekt, der tager afsæt i en helt ny type af familiepleje: forstærket plejefamilie. Trives børn og unge i sådanne plejefamilier? Det kan du blandt andet læse om i denne rapport.

Indhold

Den nærværende rapport udgør den afsluttende evaluering af Projekt Forstærkede plejefamilier. Baggrunden for projektet tager afsæt i både et kommunalt ønske om ændring af anbringelsesmønsteret og med Barnets Reform en lovmæssig ændring af Serviceloven i 2011.

Formålet med dette projekt har været, at børn og unge, som tidligere er blevet anbragt på døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted, fremover skulle anbringes i en plejefamilie. Igennem særlige forudsætningskrav til plejefamilien, såvel som en øget professionel støtte, er der etableret en ny familieplejetype, hvor også disse børn og unge kan trives og udvikle sig positivt.

Rapporten er baseret på en undersøgelse af fire forskellige gruppers perspektiver: Anbragte børn og unge, plejeforældre, sagsbehandlere og familieplejekonsulenter.

Fokus for evalueringen, såvel som for selve rapporten, er børnenes og de unges trivsel og udvikling i plejefamilien. Dermed er formålet at vurdere, hvorvidt børn og unge anbragt i familiepleje med forstærkning kan siges at udvikle sig og trives i disse familier.

Rapporten indeholder, ud over et resumé, og et afsnit om baggrund, formål og status på projektet, følgende syv kapitler:

1. I dette kapitel beskrives evalueringsrapportens formål, arbejdsspørgsmål og målgruppe.
2. I dette kapitel gennemgås de anvendte metoder samt disses styrker og svagheder.
3. Dette kapitel indeholder en deskriptiv analyse af kvalitative interviews med otte børn og unge i forstærket familiepleje.
4. Dette kapitel indeholder en deskriptiv analyse af kvalitative interviews med otte forstærkede plejeforældrepar.
5. I dette kapitel præsenteres sagsbehandlernes perspektiv i form af spørgeskemabesvarelser fra 21 sagsbehandlere.
6. I dette kapitel præsenteres familieplejekonsulenternes perspektiv i form af spørgeskemabesvarelser fra samtlige fem konsulenter beskæftiget med forstærket familiepleje.
7. Dette kapitel indeholder konklusioner og anbefalinger til indsatsens fremtidige udvikling og drift.

Rapporten indeholder en lang række citater fra børn og unge samt plejeforældre, som giver et interessant indblik i deres personlige perspektiver.  

Konklusion

I det følgende kan du læse et udpluk af rapportens konklusioner:

• Overordnet peger rapporten på, at de inddragede børn fra samtlige undersøgte perspektiver trives og udvikler sig positivt i plejefamilien.
• Børnene og de unge fortæller selv, at de føler sig hjemme i plejefamilien, og at de oplever at have fået mere ro og overblik i hverdagen.
• Såvel sagsbehandlere som familieplejekonsulenter beretter, at langt størstedelen af børnene/de unge under anbringelsen har udviklet sig overvejende eller meget positivt.
• Børnene/de unge beskriver den første tid i plejefamilien som præget af en vis usikkerhed og nervøsitet.
• Mens de fleste er mest fortrolige med plejemor, føler enkelte sig stadig bedst forstået af deres biologiske familie, bl.a. på grund af plejeforældrenes kontakt med fx sagsbehandler og andre i kommunen.
• Særligt sagsbehandlere, men også en del familieplejekonsulenter og plejeforældre, understreger vigtigheden af en god kontakt med de biologiske forældre. Netop i denne kontakt oplever flere af plejeforældrene, at børnene/de unge kan have brug for særlig støtte.

Fra et driftsorienteret perspektiv kan det konkluderes, at mens plejeforældrene overordnet udtrykker glæde ved deres arbejde og opbakning til projektets baggrund og vision, har nogle også en oplevelse af lange behandlingstider og bureaukratiske forhold, der kan skabe frustration.

Metode

Der er benyttet både kvalitative samt kvantitative metoder til dataindsamling og analyse.

Evalueringen består af følgende tre delundersøgelser:  

• Interviews med otte børn og unge i alderen 11-18 år, der har været anbragt i forstærket familiepleje i minimum et år.
• Interviews med de tilsvarende otte plejeforældrepar.
• Spørgeskemaer til 54 sagsbehandlere og fem familieplejekonsulenter, alle med erfaring med forstærket familiepleje.