Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Familiepleje

Børn og unge anbragt i slægten - en sammenligning af slægtsanbringelse og anbringelser i traditionel familiepleje

Slægtsplejeforældre er på en række områder dårligere stillet end traditionelle plejefamilier. Deres økonomi er ringere, og både støtten til familien og tilsynet med det enkelte barn er på et markant lavere niveau end hos traditionelle plejefamilier. Det viser denne undersøgelse af børn i slægtspleje i Danmark, der også slår fast, at børnene generelt trives bedre end børn i traditionel familiepleje.

Indhold

Dette er den første af to rapporter om slægtspleje. Formålet med denne rapport er at sammenligne børn og unge, der anbringes i henholdsvis slægtspleje og traditionel familiepleje. Rapporten belyser endvidere deres familiemæssige baggrund og sammenligner de to typer af plejefamilier.

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse fra 2007.

Konklusion

Undersøgelsen viser blandt andet, at alle slægtsplejeforældrene i undersøgelsen kendte deres plejebarn forud for anbringelsen, og halvdelen havde uformelt haft deres plejebarn boende i en eller flere perioder forud for den officielle iværksættelse af anbringelsen. Både barnets forældre og de senere slægtsplejeforældre har ofte udvist betydeligt initiativ i forhold til at kontakte hinanden og barnets hjemkommune forud for anbringelsen for at etablere anbringelsen i den senere slægtsplejefamilie.

For tre fjerdedele af børnene og de unge i slægtspleje er anbringelsen på undersøgelsestidspunktet deres første anbringelse uden for hjemmet, mens det samme gælder for halvdelen af plejebørnene i de traditionelle plejefamilier.

Tre fjerdedele af slægtsplejefamilierne har ingen forudgående erfaring med plejebørn sammenlignet med en sjettedel af de traditionelle plejefamilier. Slægtsplejeforældre har generelt færre socioøkonomiske ressourcer end traditionelle plejeforældre.

Halvdelen af slægtsplejeforældrene har ikke deltaget i nogen form for kurser for plejeforældre, og selv de, der har deltaget i kurser, har deltaget i betydeligt færre end de traditionelle plejeforældre. Desuden modtager slægtsplejeforældre mindre supervision og færre tilsynsbesøg i forhold til plejebarnet.

Ifølge anbringelsesreformen skal slægtsplejefamilier ikke aflønnes med plejevederlag, men har alene krav på at modtage økonomisk godtgørelse for deres udgifter i forbindelse med, at de har barnet boende.

Metode

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaoplysninger fra 424 plejeforældre til 4-23-årige børn og unge anbragt i slægtspleje eller i traditionel familiepleje. Spørgeskemaerne blev udsendt i slutningen af 2007.

Undersøgelsen er iværksat og finansieret af Indenrigs- og Socialministeriet.

Forskning
Forfatter
  • Lajla Knudsen
Årstal
2009
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 172 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Børn og unge anbragt i slægten - en sammenligning af slægtsanbringelse og anbringelser i traditionel familiepleje

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 172 sider 2009
Undersøgelser og evalueringer;

Afsluttende evaluering af projekt Forstærkede plejefamilier i Københavns Kommune

Center for Familiepleje, 76 sider 2015
Undersøgelser og evalueringer;

Teenagere i familiepleje - set fra de anbragte unge og plejeforældres perspektiv

Egmont Fonden 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank