Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner - Delundersøgelse 1: Kommunernes vurdering af samarbejdet med plejefamilier
Andelen af børn og unge, som anbringes i plejefamilie, har været stigende de seneste år. Det stiller krav til plejefamiliernes kompetencer samt til samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner, som er vigtige forudsætninger for gode anbringelsesforløb.
Indhold
Du kan i denne delundersøgelse læse om samarbejdsrelationen mellem plejefamilier og de kommunale myndigheder ud fra kommunernes vurdering. Undersøgelsen afdækker opgavefordeling og organisering på familieplejeområdet, kommunernes generelle vurdering af samarbejdet med plejefamilier, samarbejdet på konkrete områder samt eksempler på det gode samarbejde.
Undersøgelsen er en del af i alt fire delundersøgelser:
- Delundersøgelse 1: Kommunernes vurdering af samarbejdet med plejefamilier
-
Delundersøgelse 2: Plejefamiliers vurdering af samarbejdet med kommunerne
-
Delundersøgelse 3: Praksisundersøgelse om anbragte børn og unge, der flytter fra en plejefamilie til et nyt anbringelsessted
-
Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark
Alle undersøgelserne belyser samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner fra forskellige vinkler, og rapporterne bør derfor læses samlet for at få et samlet billede af alle aktørers holdninger til samarbejdet. Du finder alle delundersøgelserne i SL's vidensbank.
Konklusion
Undersøgelsen viser blandt andet, at:
- I størstedelen af kommunerne varetages myndighedsopgaver i forhold til det anbragte barn og leverandøropgaver i forhold til kontakt til plejefamilien af to forskellige medarbejdergrupper. Kommunerne begrunder den opdelte opgavevaretagelse med vigtigheden af blandt andet at adskille støtte og vejledning til de biologiske forældre, som typisk varetages af barnets sagsbehandler, fra rådgivning og vejledning af plejeforældre, som typisk varetages af en familieplejekonsulent. Matchningsprocessen bliver af nogle kommuner betragtet som en specialopgave, som kræver et særligt fokus og særlige kompetencer. Denne opgave varetages typisk af familieplejekonsulenter, idet sagsbehandlere med erfaring fra få anbringelser ikke opnår tilstrækkelig viden om anbringelsesstederne. På trods af den opdelte opgavevaretagelse understreger mange kommuner, at det er vigtigt med tæt samarbejde mellem sagsbehandler og familieplejekonsulent for at understøtte godt samarbejde med plejefamilierne.
- Størstedelen af kommunerne vurderer samlet set, at deres samarbejde med plejefamilierne forløber tilfredsstillende.
- Selvom kommunerne overvejende vurderer samarbejdet som godt, peges der også på områder, der kan udfordre samarbejdet og give anledning til konflikter. Både sagsbehandlere og familieplejekonsulenter peger på, at samarbejde om barnets samvær med biologiske forældre er den hyppigste årsag til konflikt. Konflikten opstår ifølge kommunerne, når plejefamilier ikke er enige i kommunens beslutning om omfanget af samvær.
-
Kommunerne peger på, at løbende kommunikation og inddragelse af plejefamilier er et vigtigt udgangspunkt for et godt samarbejde. Herunder at plejefamilierne oplever sig som samarbejdsparter, og at der er en gensidig respekt mellem kommune og plejefamilie. Kommunens tilgængelighed over for plejefamilien bliver også nævnt som en vigtig faktor for det gode samarbejde.
Metode
Delundersøgelse 1's resultater bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor størstedelen af landets kommuner har besvaret et spørgeskema om deres vurdering af samarbejdet med plejefamilier. Derudover er der gennemført interviews med tre kommuner, som fortæller om gode erfaringer i forhold til at understøtte et godt samarbejde mellem aktørerne på plejefamilieområdet.