Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje – Perspektiver fra Københavns Kommune
I dag er børn og unge med kronisk sygdom eller handicap overrepræsenterede på døgninstitutioner og på socialpædagogiske opholdssteder. Men flere kan med fordel anbringes i familiepleje fremover, konkluderer denne rapport. Rapporten bygger på en større kvalitativ og kvantitativ undersøgelse, som viser, at 88 procent af børnene og de unge med kronisk sygdom/handicap trives i deres pleje- og aflastningsfamilier.
Indhold
Nærværende rapport omhandler projekt ”Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje”, som blev igangsat af Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU) i foråret 2014.
Rapporten besvarer to hovedspørgsmål, henholdsvis spørgsmålet om, hvordan børn og unge med kronisk sygdom/handicap trives i deres døgnpleje- og aflastningsfamilier samt spørgsmålet om, hvorvidt flere vil kunne profitere af at blive anbragt i familiepleje fremover.
Rapporten bygger på en større kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af børn og unge med kronisk sygdom anbragt i døgn- og aflastningsfamilier. Rapporten belyser bl.a.:
- Hvordan børnene og de unge og deres pleje- eller aflastningsfamilier håndterer, at børnene oplever at være anderledes end andre (kap. 5).
- Hvorvidt børnene og de unge er tilfredse med deres døgn- og aflastningsfamilier samt deres oplevelse af skolegang, venner og mobning (kap 6 og 7).
- Plejeforældrenes egne børns oplevelser af at vokse op med en plejesøskende med kronisk sygdom/handicap (kap. 8).
- Hvorvidt børnene og de unge oplever at blive hørt af deres sagsbehandler (kap. 9)
- Hvilke udfordringer døgnpleje- og aflastningsfamilierne oplever i samarbejdet med myndighederne og andre aktører (kap. 10).
- Kommunens brug af familiepleje til børn og unge med kronisk sygdom/handicap (kap. 11).
Konklusion
- Børnene og de unge med kronisk sygdom/handicap trives i familiepleje lige så godt som børn og unge uden kronisk sygdom/handicap i familiepleje, men de er udfordrede og har ekstra brug for tætte og stabile relationer.
- Det er udfordrende og særligt krævende at være pleje- eller aflastningsfamilie til et barn med kronisk sygdom/handicap. Det er samtidigt særligt givende.
- Størstedelen af børnene og de unge føler sig inddraget i myndighedsarbejdet. Men, hvis alle børn og unge med kronisk sygdom/handicap skal inddrages, kræver det mere tid og særlige metoder.
- Flere børn og unge med kronisk sygdom/handicap kan med fordel anbringes i familiepleje frem for på institution, da mange plejefamilier er i stand til at give dem en tryg opvækst med stabile og tætte relationer.
- Der kan være udfordringer forbundet med at rekruttere døgnpleje- og aflastningsfamilier til målgruppen, bl.a. kan manglende kendskab til specifikke kroniske sygdomme/handicap skabe barrierer for døgnpleje- og aflastningsforældrenes motivation for at modtage børnene og de unge.
Rapporten giver afslutningsvis en række anbefalinger til henholdsvis myndighedssiden, til plejefamilieområdet, til politikere og lovgivere samt til døgnpleje- og aflastningsforældre.
Metode
Projektet har dels en undersøgende del og dels en implementerende del:
- Undersøgelsesdelen er både kvantitativ og kvalitativ og består af spørgeskemaer til børn og unge i pleje eller aflastning og pleje- og aflastningsforældre, kvalitative enkeltinterview med børn og unge i pleje- eller aflastning, pleje- og aflastningsforældre, samt fokusgruppeinterview med familieplejekonsulenter og sagsbehandlere.
- Den implementerende del indebærer, at forskere undervejs i undersøgelsen, har igangsat forskellige tiltag for at styrke kvaliteten på området for udsatte børn og unge med kronisk sygdom/handicap og i forhold til at få ændret anbringelsesmønstret.