Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver - delrapport 2

Denne evaluering er en opfølgning på og en uddybning af den landsdækkende undersøgelse af kommunernes anvendelse af kommunale og specialiserede plejefamilier med samlebetegnelsen plejefamilier med særlige opgaver, som blev gennemført i efteråret 2012.

Indhold

Ovennævnte landsdækkende undersøgelse viste, at kommunerne kun i begrænset omfang anvender kommunale plejefamilier, mens en del flere anvender specialiserede plejefamilier til børn med særlige behov. Samtidig viste undersøgelsen, at forskellen mellem de to plejefamilietyper især består i aflønningen og i efteruddannelsen. 

Denne evaluering går mere i dybden i enkelte udvalgte kommuner og undersøger deres konkrete anbringelser i henholdsvis kommunale og specialiserede plejefamilier. Kommunerne som deltog i undersøgelsen blev bedt om at beskrive de børn, der på interviewtidspunktet var anbragt i en særlig plejefamilie. På den måde kunne man give en karakteristik af de anbragte børn, deres forældre samt de plejeforældre, børnene var anbragt hos. Derudover blev kommunerne også interviewet om deres praksis omkring anvendelsen af og visitationen til specialiserede og kommunale plejefamilier.

Konklusion

Evalueringen viser, at der ikke er noget klart billede af, hvilke børn der anbringes i henholdsvis kommunal og specialiseret plejefamilie. Børn og unge med særlige støttebehov anbringes i såvel kommunal som specialiseret plejefamilie. Undersøgelsen viser dog, at det især er drenge, og især større børn, der er anbragt i kommunale plejefamilier, mens børn og unge, der er anbragt i specialiserede plejefamilier, er noget yngre end i de kommunale plejefamilier. Undersøgelsen viser videre, at baggrunden for at anbringe børn og unge oftest har været omsorgssvigt fra forældrenes side og/eller psykiske lidelser og/eller misbrugsproblemer hos forældrene. 

Der tegner sig således et billede af, at de anbragte børns forældre er socialt svage forældre med alvorlige sociale og psykiske lidelser. Med hensyn til karakterstik af plejeforældrene er det billedet, at der i alle plejefamilier dels er en hjemmegående forælder, dels har den ene eller begge plejeforældre en pædagogisk grunduddannelse, og i flere plejefamilier har den ene af plejeforældrene tidligere arbejdet på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted. Der synes således ikke at være de store forskelle mellem de kommunale og specialiserede plejefamilier. Begge typer af plejefamilier modtager børn og unge med støttebehov. De væsentligste forskelle er lønvilkår og supervisions- og uddannelsestilbud.

Metode

Evalueringen er baseret på telefoninterviews med familieplejekonsulenter i 11 udvalgte kommuner. De 11 interviewede kommuner er udvalgt på basis af deres erfaringer med og anvendelse af kommunale plejefamilier og specialiserede plejefamilier.