Familieplejernes faglighed og kompetencer
Næsten halvdelen af alle familieplejeplejere modtager ikke den lovpligtige efteruddannelse. Det viser denne undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund
Indhold
Formålet med denne undersøgelse har været at finde ud af, hvorvidt der har fundet en kvalitetsudvikling sted i familieplejeanbringelserne siden 2011, hvor Barnets Reform trådte i kraft. En sådan kvalitetsudvikling var netop et erklæret mål i Barnets Reform.
På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse forsøger rapporten at tegne et billede af, hvordan familieplejerne opfatter og forstår deres opgave og løser den, samt deres faglige identitet og tilhørsforhold. Endelig søger den at afklare, hvilken viden familieplejerne bygger deres indsats på, og hvad de lægger vægt på at kunne.
Undersøgelsen følger op på en tilsvarende undersøgelse fra 2011.
Konklusion
Undersøgelsens resultater viser bl.a.:
- 44,1 % af respondenterne modtog ikke den lovpligtige efteruddannelse i 2011. Det tilsvarende tal for 2012 var 49,3 %
- 33,6 % af respondenterne svarer endvidere, at de ikke har fået de kurser, som de har haft behov for
- 28,4 % af respondenterne modtog ikke de to lovpligtige tilsyn i 2011. Det tilsvarende tal for 2012 var 38,9 %
- 47,6 % af respondenterne svarer, at det anbragte barns handlingsplan ikke blev drøftet ved tilsynet
- Respondenterne vurderer og vægter deres plejeopgave forskelligt.
Metode
Det elektroniske survey blev udsendt til 1.500 familieplejere. 611 returnerede en besvarelse, hvilket giver en svarprocent på 43 %.