Nordisk familieplejeanalyse
En analyse af familieplejens udvikling i Danmark, Norge og Sverige
Indhold
Analysen indeholder to dele.
I den første del ”En nordisk undersøgelse af udviklingen på anbringelsesområdet med specielt fokus på familieplejen” belyses udviklingen på området specielt de senere år, herunder forholdet mellem brugen af institutionsanbringelser og familiepleje i de enkelte lande og udviklingen indenfor familieplejeområdet af særlige typer af familieplejere. Der er bud på, hvorfor de forskelle, der måtte være, er opstået – og en beskrivelse af aktuelle socialpolitiske problemstillinger i de enkelte lande på specielt familieplejeområdet.
I den anden del ”Vilkår for familieplejerne i de tre nordiske lande” sættes fokus på de rammer, som de enkelte lande giver sine familieplejere i forhold til tilknytning til myndigheden, aflønning, tilsyn etc. I denne del ses også på de nye eller alternative forhold, der tilbydes visse familieplejere i de enkelte lande som et resultat af de udfordringer, hele familieplejeområdet står overfor i disse år.
Konklusion
Konklusionerne af analyser er bl.a.:
- Familieplejen i de nordiske lande har af myndighederne altid været betragtet som en opgave - ikke som et arbejde. I de senere år er der opstået sprækker i denne opfattelse.
- Især i Norge og Danmark advokerer familieplejerne for at blive lønmodtageransat.
- Der er en stigende erkendelse af, at familieplejerne løser opgaver som er meget arbejds- og støttekrævende som alternativ til døgninstitutionsanbringelser.
- I Norge er ansvaret for familieplejernes vilkår placeret hos staten herunder sparring, kursusvirksomhed og kvalitetsudvikling.
- I alle tre lande er opbygningen af betalingen det samme – en omkostningsdel og en del, der er afhængig af opgaven.
- Den kommunale praksis i forhold til opsigelsesvarslerne i de tre lande ligner hinanden.
- Det er meget få steder, at der findes en kontrakt med kommunen, der fastsætter familieplejernes vilkår.
- Med hensyn til pension, sygedagpenge og forsikringer er det yderst svært gennemskueligt, hvilke vilkår der er gældende.
- Der er store forskelle i landene med hensyn til kurser og tilsyn.
Metode
Analysen er løst journalistisk med relevante nedslag hos relevante aktører Norge, Sverige og i dialog med Socialpædagogernes Landsforbund i Danmark.