Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer – Rapport fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 del II

Rapporten handler om forskellige dimensioner af anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, baseret på tredje dataindsamling til Forløbsundersøgelsen af anbragte, hvor de unge er blevet 15 år gamle. Rapporten er et supplement til den tidligere rapport, ”Anbragte 15-åriges hverdagsliv”, som også findes i Vidensbanken.

Indhold

I rapporten undersøges en række forhold vedrørende 15-årige anbragtes hverdagsliv, med det formål, at skaffe viden om anbragte unges udviklingsforløb og de mange risiko- og beskyttelsesfaktorer, der påvirker de unges udvikling.

Rapporten består af seks kapitler med hver deres fokus. Data og metode er ikke beskrevet særskilt, da de er beskrevet i et kapitel i den forrige rapport. I 1. kapitel beskrives Forløbsundersøgelsen og anbringelser i tal. I 2. kapitel analyseres anbringelsesforløb og anbringelsesårsager. I 3. kapitel har rapporten fokus på de unges relationer og netværk. 4. kapitel handler om de unges etniske baggrund og betydningen heraf. I 5 kapitel ses der nærmere på de unges sundhed. I 6. og sidste kapitel analyseres betydningen af anbringelsessted for de unges psykiske og somatiske sundhed.

Konklusion

Andelen af anbragte 0-17-årige børn og unge har gennem de seneste 35 år ligget på omkring 1 pct.
Andelen af anbragte er forskellig fra kommune til kommune. Eksempelvis har kommuner med den højeste andel anbragte børn og unge 10 gange så stor en andel, som dem med færrest anbragte.
37 pct. af de 15-årige er anbragt i familiepleje, 26 pct. på socialpædagogiske opholdssteder, 21 pct. på døgninstitution, 7 pct. på kost- eller efterskole og 6 pct. på eget værelse.
81 pct. af anbragte unge har kun oplevet 1 eller 2 anbringelsessteder. Det hænger sammen med, at de fleste anbragte 15-årige blev anbragt første gang som 11-15-årige.
Anbragte 15-årige har mere komplekse familieforhold end 15-årige generelt.
Størstedelen af de 15-årige anbragte har kontakt til deres forældre. 86 pct. har kontakt til deres mor og 60 pct. har kontakt til deres far.
Det er mest almindeligt, at de anbragte unge er på besøg hos deres forældre og ikke omvendt. To tredjedele er på besøg hjemme hos deres mor hver fjortende dag eller oftere.
8 pct. har overvåget samvær med forældrene.
De fleste anbragte 15-årige oplever samarbejdet mellem anbringelsesstedet og forældrene som godt eller meget godt.
De unge har ikke lige så meget kontakt med søskende og bedsteforældre, som de gerne ville have.
De 15-årige anser generelt de andre unge på anbringelsesstedet som venner. 82 pct. oplever også at have en fortrolig relation til én eller flere voksne på anbringelsesstedet. Dog er der også en gruppe unge, der ikke oplever at have en betydningsfuld relation, der hvor de er anbragt.
15-årige med indvandrerbaggrund har en lille oversandsynlighed for at være anbragt sammenlignet med andre unge. Det er dog ikke deres indvandrer- eller efterkommerbaggrund der øger sandsynligheden, men en række sociale udsathedsfaktorer.
Kønsfordelingen hos anbragte 15-årige er anderledes hos unge med indvandrerbaggrund sammenlignet med anbragte 15-årige med etnisk dansk baggrund. Der er flere indvandrerdrenge end piger der er anbragt, hvor fordelingen er mere lige hos drenge og piger med etnisk dansk baggrund.
Overordnet set har anbragte 15-årige sundere kostvaner end hjemgivne og unge der aldrig har været anbragt. Dette kan hænge sammen med, at der er større fokus på kost på anbringelsesstederne.
En større andel af anbragte unge vurderer deres helbred væsentligt dårligere end jævnaldrende der ikke har været anbragt.
Der er en overforekomst af rygere blandt anbragte unge.
Overordnet set viser undersøgelsen, at anbragte og hjemgivne unge ofte har alvorlige sundhedsmæssige problemstillinger. Samlet set er der store sociale forskelle i sundhed, alt efter om de hører til gruppen af anbragte, hjemgivne eller andre 15-årige.
Anbragte 15-årige har i højere grad end deres jævnaldrende, oplevelser med overgreb (af seksuel eller voldelig karakter). Mere end hver femte af de anbragte 15-årige har oplevet at være udsat for overgreb indenfor det sidste halve år. Anbragte unge oplever især overgreb fra andre unge udenfor anbringelsesstedet.

Metode

Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995, som denne rapport er baseret på, omfatter alle unge fra årgang 1995 i Danmark, der er eller har været anbragt uden for hjemmet. Undersøgelsen er baseret på svar fra 817 anbragte unge, svarende til 48 pct. af alle anbragte unge i 2011. Denne rapport er baseret på interview fra Forløbsundersøgelsen med anbragte 15-årige, deres mødre samt registerdata.