Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer - Rapport fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995
Unge, der er anbragt uden for hjemmet, klarer sig ofte dårligt i skolen. Over halvdelen får specialundervisning, og en stor del er bagud i skolen. Alligevel forventer mange anbragte unge at opnå en mellemlang videregående uddannelse, viser SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn.
Indhold
Denne rapport omhandler en af de mest udsatte dele af den danske børnebefolkning. Datagrundlaget er nemlig alle børn født i 1995, der er eller tidligere har været anbragt uden for hjemmet. Dette er den tredje dataindsamling i forløbsundersøgelsen, og de anbragte unge er blevet 15 år gamle. Det er hensigten at følge disse unge mennesker ca. hvert tredje år, således at det senere er muligt at skabe viden om, hvordan tidligere anbragte unge voksne klarer sig i forhold til udvikling og livschancer.
De overordnede problemstillinger i forløbsundersøgelsen er:
-
Hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer kendetegner barnet, dets situation og omgivelser igennem barndom, ungdom og voksent liv?
-
Hvordan udvikler børnene, de unge (og de senere voksne) sig i samspillet mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer?
-
Hvilke indsatser/foranstaltninger sættes i værk over for børnene/de unge?
-
Hvilke indsatser og forløb bidrager til et gunstigt respektive ugunstigt udviklingsudfald for børnene, de unge og de senere voksne?
-
Hvilke forhold adskiller børn og unge, der anbringes i forskellige aldre?
-
Hvilke særlige indsatsbehov er der for børn og unge, der anbringes i forskellige aldre og med forskellige problemprofiler?
Rapporten sætter fokus på de anbragte unges:
- Forældre
- Skoleforhold
- Ønsker og forventninger til fremtidig uddannelse
- Psykiske trivsel
- Ungdomsliv og sociale adfærd
Endelig sætter rapporten spot på forældre til tidligere anbragte unge, der er blevet hjemgivet til deres familie.
Konklusion
Undersøgelsen viser, at:
-
Anbragte og hjemgivne unge er dårligere stillet end jævnaldrende unge i forhold til kontinuerlig skolegang. Cirka 5 % af de anbragte unge modtager ikke undervisning, mens 14 % af alle hjemgivne unge står uden skolegang. De anbragte unge har større besvær end andre ved at holde trit med deres jævnaldrende i skolemæssig henseende. Flere er startet sent i skolen, og over halvdelen har ikke nået 9. klasse som 15-årig. Samtidig modtager mange anbragte unge specialundervisning. Vanskelighederne er klart størst for unge på døgninstitution set i forhold til unge i familiepleje.
-
Til trods for deres vanskeligheder har størstedelen af de anbragte unge et positivt syn på deres skole, som de godt kan lide. Når der tages højde for de unges familiebaggrund, så forventer de anbragte unge i højere grad end andre unge at få en mellemlang videregående uddannelse. Det tyder på, at de er mere inspirerede af de fagfolk (fx pædagoger og lærere), som de har kontakt med gennem anbringelsen end deres egne forældre, der oftere har en lavere uddannelse.
-
Anbragte og hjemgivne 15-årige er præget af en høj grad af psykisk sårbarhed og har i højere grad end deres jævnaldrende tegn på depression, spiseproblemer og selvskadende adfærd eller tanker om selvskade. De udviser desuden allerede nu en risikofyldt og grænsesøgende adfærd i form af omfattende erfaring med illegale stoffer samt kriminalitet.
- Anbragte unges forældre har langt mere ustabile levevilkår end andre forældre. Det er mere reglen end undtagelsen, at forældrene ikke længere lever sammen. De anbragte unge har i mindre grad helsøskende og i større grad halvsøskende både på mors og fars side end andre unge. Forældrene er i vid udstrækning marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet, og en stor del af mødrene karakteriseres som relativt fattige. 40 % af mødrene til anbragte unge har en psykiatrisk diagnose, samtidig med at de har dobbelt så mange somatiske diagnoser set i forhold til mødre til unge i almindelighed.
Metode
Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 omfatter alle børn og unge fra den årgang, der er eller har været anbragt uden for hjemmet. Forløbsundersøgelsen er planlagt til at følge børnene hvert tredje-fjerde år gennem barndommen, ungdommen og det tidlige voksenliv. Ved hver dataindsamling inkluderes de børn og unge fra årgangen, der siden sidste dataindsamling er blevet anbragt. Datagrundlaget for rapporten bygger på interview med de anbragte unge, spørgeskemaer til anbringelsesstederne for de unge, der er anbragt, spørgeskemaer til mødrene for de unge, der er hjemgivet samt registerdata.