Med barnets øjne. 17 interviews med børn og unge, der bor på døgninstitution

Når anbragte børn og unge fortæller

Indhold

Undersøgelse af børn og unges oplevelser af at bo på døgninstitution – set fra børnene og de unges perspektiv

Konklusion

Der indkredses gennem analyse af de 17 interview seks såkaldte mærkesager, som både udpeger vigtige områder, som fagpersoner skal være opmærksomme på, og som på samme tid viser, hvad anbragte børn og unge er optaget af, mens de er anbragt.

Den første mærkesag omfatter spørgsmålet om, hvorfor barnet eller den unge er anbragt. Her indkredses, at nogle af børnene fremtræder afklarede med familiesituationen og formålet med anbringelsen, mens andre svarer undvigende, at de ikke kan huske, hvorfor de er anbragt, eller at de ikke ved hvorfor.

Den anden mærkesag knytter an til de anbragte børn og unges overvejelser over, hvem de egentligt kan tale fortroligt med om deres liv. De er loyale over for forældrene og de vanskelige familieforhold, samtidig med at de har et behov for at kunne betro sig. Dilemmaet om, hvad der skal fortælles videre, skal kunne håndteres af de professionelle voksne.

Den tredje mærkesag handler om at betone betydningen af forældrekontakt, mens barnet er anbragt. Forældrene er vigtige for børnene, uanset årsagen til barnets anbringelse. I fortællingerne fra børnene opleves det godt, at nogen skubber på for at fastholde kontakten og eller vedligeholde den.

Den fjerde mærkesag handler direkte om børnenes forhold til pædagogerne. Børnene viser gennem interviewene, at de ser og lægger mærke til, om pædagogerne har tid og lyst til at tale med dem. Der er flere beskrivelser af pædagogerne, som dem, der er gode at snakke med, og som nogen, der giver sig tid til det. Ordet ”snak” omfatter hele den kommunikation, der foregår mellem barn og pædagog, altså både samtale, samvær osv.

Den femte mærkesag handler om regler på døgninstitutioner, og de fylder meget i børnenes interview. Umiddelbart virker regler om sengetid, fjernsyn, rygning osv. som irriterende, men tættere på viser det sig, at regler er ok, blot de er til at forstå og fleksible i forhold til alder og barnets evner til at overholde aftaler.

Den sjette og sidste mærkesag handler om fremtiden. Hvad skal der blive af barnet efter anbringelsen, og hvor længe skal anbringelsen vare? Her peges også på betydningen af at inddrage rollemodeller for børnene – flere af børnene fortæller, at de kender nogen, der har været anbragt, og som har klaret sig godt.

Metode

Undersøgelsen omfatter 17 interviews med børn og unge, og den har et fremadrettet perspektiv, idet undersøgelsen udpeger særlige problemstillinger i relation til det at være anbragt i døgntilbud, som kunne være relevant for fagpersoner at have fokus på.