Overgange – anbragte unges veje fra skole til uddannelse

'Lær for Livet' har haft som mål at forbedre anbragte børns skolefaglige præstationer og dermed øge antallet af anbragte unge, der starter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

Indhold

Siden 2014 har en forskergruppe fra DPU (Aarhus Universitet) fulgt ’Lær for Livet’ og de deltagende anbragte børns skolefaglige, sociale og trivselsmæssige udvikling. Der er udgivet i alt seks rapporter på området. Denne sjette, og dermed sidste, rapport har fokus på overgange fra afslutningen af folkeskoletiden til videre uddannelse, arbejde eller måske ledighed på sociale ydelser.

’Lær for Livet’ har haft som overordnet mål at forbedre anbragte børns skolefaglige præstationer og herigennem øge antallet af anbragte unge, der starter på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Årlige intensive læringscamps og løbende mentorordninger som supplement til skolens læringsmiljø har været omdrejningspunktet for at nå målet.

Konklusion

Nogle af rapportens opgørelser viser blandt andet, at:

78% Lær for Livet-unge består FSA ved afslutnngen af 9. klasse. Til sammenligning er det 30% af udsatte (inkl. Anbragte elever)
48% af Lær for Livet-unge er et år og tre måneder efter afsluttet 9. kl. stadig i gang med en ungdomsuddannelse. For alle anbragte unge er det 42%.
Langvarige mentorforløb har haft afgørende betydning for stort set alle de unge i undersøgelsen. For nogle har mentorsamværet bidraget til både en faglig og social trivsel og udvikling, mens det for andre primært har handlet om at dyrke og styrke relationen og den personlige og sociale trivsel.
Læringscamps har været fællesskabsdannende og rettet mod forskellige overgange –store som små –i børnenes liv. Lær for Livet har bidraget til at gøre disse overgange mere håndterbare for mange af de unge såvel som mere synlige for deres omgivelser
Tilknytning til et fagligt og/eller socialt fællesskab i og uden for skolen har stor betydning for de unges trivsel såvel som deres håndtering af overgangen til uddannelse
De unges fremtidsdrømme er inspireret og motiveret af biologiske forældres liv såvel som herskende anbringelses-stereotyper, som de unge enten arbejder sig væk fra eller op imod.

Metode

Rapporten består af både kvantitative og kvalitative data i form af blandt andet dyberegående interviews med ti deltagende elever fra ’Lær for Livet’.