Unge og Forældre om de sikrede institutioner

Unge og forældres syn på anbringelser på sikrede institutioner

Indhold

Formålet med undersøgelsen er at sikre kvalitetsudvikling på de sikrede institutioner. Undersøgelsen indgår i Kvalitetsmodellen på socialområdet, og målet er, at undersøgelsen kan anvendes som værktøj på de sikrede institutioner.

Konklusion

Resultaterne viser for de anbragte unges vedkommende, at de unge er ”generelt godt tilfredse” med deres anbringelse på sikret institution. For næsten halvdelen af de unge viser undersøgelsen, at de vurderer deres anbringelse til at være ”meget godt”, eller ”godt”, mens en tredjedel vurderer deres anbringelse til at være både ”godt og dårligt”, og 16 % af de unge vurderer anbringelsen til at være ”dårligt” eller ”meget dårligt”.

Der er generelt stor variation i de unges vurderinger af forskellige forhold på de syv sikrede institutioner. Områder, hvor der eksisterer stor enighed, handler om, at der er rent og pænt på institutionen, og stor tilfredshed med personalet, såvel som at blive godt modtaget på institutionen, og god information om rammer og regler. Hertil kommer et godt forhold til de andre unge og stor tilfredshed med praktiske forhold som f.eks. mad, faste rammer i dagsrytmen og konsekvenser, når regler bliver overtrådt. Endvidere er der tilfredshed med den interne skolegang på institutionerne, som angives at være tilrettelagt til den enkelte unges niveau.

Mindst tilfredshed er der ifølge undersøgelsen med de unges kontakt med venner og familie, mens de befinder sig på den sikrede institution. De oplever også, at der er for få aktiviteter, og i forhold til personalet nævner undersøgelsen, at de unge vurderer, at personalet ikke er gode til at håndtere kritik og konflikter. Mens de unge er anbragt, oplever de et savn efter familie, venner og kærester, og at en negativ vurdering af anbringelsen kan være forbundet til dette savn.

Desuden beskriver undersøgelsen, at de fleste unge giver udtryk for, at de godt ved, hvorfor de er anbragt på en sikret institution, og at de er bevidste om, at de i fremtiden skal holde sig fri af kriminalitet. Der er dog også besvarelser, der viser, at nogle af de unge ikke forstår den situation, de befinder sig i, og som måske derfor er utilfredse med anbringelsen.

Forældreundersøgelsens resultater viser, at forældrene er mere positive end de unge. To tredjedele af forældrene til de anbragte unge vurderer således den unges anbringelse som værende ”meget godt”, eller ”godt”, mens under 10 % vurderer anbringelsen til at være ”dårlig”, eller ”meget dårlig”.

Tilfredsheden hos forældrene er ifølge undersøgelsen knyttet til vurderingen af, at både den unge og forældrene mødes med respekt af personalet, og at barnet får hjælp til at få løst de problemer, der er. Mindst tilfredshed er der med, at forældrene i under halvdelen af tilfældene ikke ved, hvad fremtiden skal bringe efter anbringelse, men dette formodes at være knyttet til, at de unges sager ikke er afsluttet på det tidspunkt, hvor spørgeskemaundersøgelsen gennemføres.

Forældrene vurderer endvidere, at personalet ikke er gode til at tage kontakt til forældre og fortælle om, hvordan det går med deres barn. Forældrene var generelt kede af den situation, deres børn befandt sig i, og af at de skulle være på en sikret institution, men at de generelt var positive over for den indsats, personalet yder over for den enkelte unge.

Metode

Undersøgelsen består af spørgeskemaer til 182 unge fra de syv sikrede institutioner fordelt over landet. Undersøgelsesperioden varede seks måneder i det første halvår af 2008. I denne periode har der været 350 anbringelser på de sikrede institutioner, hvilket betyder, at ca. halvdelen af de anbragte unge har deltaget i undersøgelsen. I alt 117 forældre har deltaget i forældreundersøgelsen. 150 forældre blev kontaktet om deltagelse, hvilket altså giver en samlet svarprocent på 77.