Det var en chance jeg fik...
I denne bog kan du læse om 11 unges historier om deres anbringelse.
Indhold
I bogen kan du læse om:
- Jacob, som har været i kontakt med institutioner fra den dag, han blev født, hvor han var indskrevet på en familiebehandlingsinstitution sammen med hans familie. Gennem sin barndom har Jacob kæmpet med store personlige og sociale problemer, men har i løbet af to år gennemgået en stor personlig udvikling.
- Frida, som fortæller sin historie om en ADHD-diagnose og stofmisbrug. Frida kommer fra “et hjem med klaver”, men blev anbragt i akutplejefamilie og senere på forskellige institutioner. I dag bor Rikke i egen lejlighed og har en kontaktperson, som hun er meget glad for.
- Jesper, som blev anbragt som 14-årig og boede på døgninstitution i de næste seks år. Jesper fortæller om sine tanker og oplevelser af at være anbragt uden for hjemmet.
- Christine, som fortæller om, hvordan døgninstitutionen, som hun bor på og hendes kontaktpersoner, har haft en afgørende rolle i hendes liv.
- Paw, som i dag er 20 år og bor i eget rækkehus, men som har været anbragt fra han var 14 år. Paw fortæller om livet med svær diagnose og om, hvad døgninstitutionen Møllebakken og medarbejderne har betydet for hans liv.
- Jeanette. Jeanette gik på privatskole og levede i et hjem, som var pænt udadtil, men med en mor som drak i perioder. Anbringelsen blev for Jeanette et vendepunkt, selvom det til tider var hårdt.
- Cecilie, som havde et stort temperament, som var en af årsagerne til, at hun ikke kunne bo hjemme. Efter at Cecilie har været anbragt, er hun blevet bedre til at tøjle det og drømmer om at bo for sig selv sammen med sin kæreste i fremtiden.
- Peter. Peter begyndte, da han var 11-12 år, at være sammen med nogle “forkerte venner”. Det prægede hans familieliv, som blev konfliktfyldt. Det endte med, at Peter kom på en døgninstitution indtil han var 17 år, hvor han flyttede for sig selv. Peter fortæller også om hans oplevelse med at have en kontaktperson.
- Rachel, som har haft mange svære oplevelser i sin barndom og ungdom, men som med hjælp fra Døgnkontakten, Børns Vilkår og et børnehjem er på vej videre i sit liv. For Rachel har det været vigtigt, at hendes mor er blevet inddraget hele vejen og at hun selv havde noget at skulle have sagt.
- San. San flygtede alene som 10-årig til Danmark fra borgerkrigen i Sri Lanka. San boede i starten hos sin onkel nær Vejle, men kom senere på en døgninstitution, hvor han blev meget glad for at være. For San har de voksne på børnehjemmet haft en afgørende betydning og da han var 17½ år var han klar til at flytte for sig selv.