Fortællinger fra praksis – om livshistorier og pædagogik

At fortælle sit liv

Indhold

Livshistorien præsenteres som en dynamisk størrelse under stadig forandring og konstruktion. Vi fortæller historier om vores liv på den måde, det giver mening for os her og nu. I den aktuelle livssituation får tidligere begivenheder ny betydning, og fortællerprocessen er meningsskabende i sig selv.

Fortællinger fra praksis formidler erfaringer fra et udviklingsprojekt, hvor socialpædagoger og pædagoger sætter fokus på børns og borgeres livshistorier. Man følger de professionelles refleksioner i forsøget på at udvikle en praksis fra et objektgørende og statisk syn på børns og borgeres livshistorie til et værdiorienteret syn, hvor børn og borgere bliver synlige med hver deres synsvinkler, erfaringer og interesser. Bogen er et indlæg i en faglig diskussion om, hvordan vi i pædagogisk og socialpædagogisk praksis bliver bedre til at høre, beskytte og bygge på børns og borgeres forskellige subjektive betydninger.

Konklusion

Fortællinger fra praksis giver ingen opskrifter på, hvordan man griber livshistoriefortællinger an. Arbejdet med livshistoriefortælling må opfindes forfra hver gang for at blive værdifuld for de konkrete børn og brugere. I de tilfælde, hvor pædagoger indsamler, systematiserer og fortæller livshistorier på andres vegne, er omhyggelige refleksioner over relevans, udformning og etik både en nødvendighed og en drivkraft.

Metode

Udviklingsprojektet blev startet som en studiekreds bestående af socialpædagoger og pædagoger. Ida Schwartz (på udgivelsestidspunktet konsulent i pædagogisk udviklingsarbejde, ansat af Odense Socialpædagogiske Seminarium) var leder af kredsen, som mundede ud i en række udviklingsprojekter på de socialpædagogiske tilbud og de pædagogiske institutioner. Erfaringer fra disse er samlet i ”Fortællinger fra praksis”.