Må jeg få lidt natmad?
Kritisk samtalebog om erfaringer med socialpædagogik og konflikterne på et børnehjem
Indhold
Bogen bygger på en mailudveksling mellem psykolog Allan Holmgren og socialpædagog Niels Palle. Den skal give et billede af praksissen på det børnehjem, som Niels Palle var ansat på. I mailudvekslingen fortæller Niels Palle, Allan Holmgren, om de oplevelser han har på børnehjemmet samt hans oplevelse af den pædagogiske praksis, som ikke tegner et rart billede af det pædagogiske arbejde på dette børnehjem. Niels Palle skriver for børnenes skyld, og for at udvikle pædagogikken. Derfor er det den pædagogiske praksis, som er omdrejningspunktet i bogen.
Bogen er opdelt i flere tre dele, som handler om Niels Palles oplevelse af børnehjemmet, samt et forord og et afsluttende kapitel, hvor Allan Holmgren skriver et efterskrift om pædagogik, terapi og socialpædagogik. Han påpeger, at Niels Palles rapportering også er et ”wakeupcall” for alle i den social-pædagogisk-psykologiske sektor, og især for de undervisere, der har ansvaret for uddannelsen af socialpædagoger, så den socialpædagogiske og praksisnære faglighed kan blive styrket fremadrettet.