Indhold
Relationer mellem forældre og barn støttes med henblik på at hjælpe barnets videre udvikling. Dette sker konkret ved at udvikle nye arbejdsmetoder om fastholdelse af kontakten mellem de svagtstillede forældre og børn, når kontaktafbrydelse var en såkaldt nødvendig foranstaltning for at beskytte det lille barn.
Konklusion
Rapporten belyser, at der både fra personalet og fra forældrenes side har været en opfattelse af, at projektet har været en succes. De har udtrykt ønske om flere samtaler til brug for udviklingen af relationen til det lille anbragte barn.
Metode
Seks familier har sammen med børnenes respektive kontaktpædagoger på institutionen deltaget i en række samtaler og konsultationer. Teoretisk beskrives, at projektet har baseret sig på elementer som systemisk metode og tænkning. Den systemiske metode har i denne sammenhæng bestået af undervisning i systemisk teori og tænkning til personalet, og deltagelse i forældresamtaler.