Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram
I mange danske kommuner har Sverigesprogrammet sat dagsordenen for udviklingen af arbejdet med udsatte børn og unge. Denne rapport slutevaluerer programmets målopfyldelse og beskriver indikationer på indsatsens kvalitet.
Indhold
I 2013 etablerede Herning Kommune et Sverigesteam med inspiration fra den svenske kommune Borås, der begyndte at arbejde på en ny måde med udsatte børn, unge og deres familier. Fokus for Sverigestemaet er børnenes ret til at leve et så 'almindeligt' hverdagsliv som muligt (normaliserings- eller hverdagslivsperspektivet).
Denne slutevaluering følger op på projektets målopfyldelse og kvalitet. Fokus er de børn og unge, der er flyttet fra institutioner og 'længere ned' på indsatstrappen.
Der sættes, i rapporten, fokus på følgende fem kapitler:
- Baggrund og formål. I dette kapitel kan du blive klogere på undersøgelsens baggrund og metodegrundlag.
- Blev målene nået? Her stilles skarpt på, om målene, der blev sat i 2013, er nået.
- Indsatsens kvalitet.
- Børn og unge, der flyttede fra institutioner. Dette kapitel belyser de indsatser, der gives til de børn der er flyttet fra en institutionsanbringelse til en anden anbringelse.
- Hvad er Herning-modellen 1.0? I det femte og sidste kapitel sættes fokus på Herning-modellen version 1.0, som den så ud i begyndelsen af 2016.
Konklusion
Slutevalueringen viser blandt andet, at projektet har nået sine mål i forhold til ændringer i foranstaltningsmønstret. Overordnet peger foranstaltningsmønstret på, at arbejdet med den svenske model har betydet et markant fald i institutionsanbringelser og en stigning i andelen af anbragte børn og unge, der er i familiepleje. Derudover er hjemmebaserede indsatser blevet brugt mere. Dette afspejler således Sverigesteamets grundtanke og hensigt. Der er endvidere sket flere opfølgninger på anbringelsesområdet dvs. børnesamtaler og handleplaner.
Metode
Rapporten bygger dels på kvantitative, dels på kvalitative datakilder. Dette inkluderer registreringer fra Herning kommune (fx antal opfølgninger, klager, anbringelsessammenbrud), måling af de udsatte børns trivsel (SDQ) og en række interview med teamleder for Sverigesdistrikterne samt børn og unge fra Sverigesdistrikterne, der er flyttet fra institutionsanbringelse.