Ungdomskriminalitet, socialpolitik og socialpædagogik – biografiske interviews med unge om straf og behandling

Læs 14 unge kriminelles fortællinger om barndom, ungdom og fængselsdom

Indhold

I dette forskningsprodukt indgår fortællinger fra unge kriminelle som en væsentlig del af rapporten.

Undersøgelsens overordnede formål er at medvirke til at udvikle og kvalificere de socialpædagogiske metoder, der tages i brug over for kriminelle unge, såvel i forhold til ungdomssanktionen som til andre socialpædagogiske foranstaltninger. En undersøgelse af kriminelle unges forståelse af og holdninger til spørgsmål vedrørende straf og/eller behandling/socialpædagogik er anvendt til:

• at belyse de unges forståelser af og holdninger til henholdsvis straf og/eller behandling/socialpædagogik
• at opnå en dybere forståelse af baggrunde og bevæggrunde for de unges forståelse af og holdninger til spørgsmålet om straf og/eller behandling/socialpædagogik, herunder en forståelse af de individuelle livsbaner, der påvirker de enkelte unge, samt af de subkulturer, som de unge indgår i og skaber identitet gennem.

Brugerfortællinger er en væsentlig del af dette forskningsprodukt, hvorfor produktet både er registreret som forskning og brugerfortællinger.

Konklusion

De unge ønsker at blive i stand til at klare sig selv og leve et normalt liv uden kriminalitet. Relationen og kommunikationen mellem ung og medarbejder tillægges stor betydning for opfyldelsen af dette ønske.

Deltagelse i sociale fællesskaber spiller ingen væsentlig rolle i de unges fortællinger.

Det er vigtigt med socialpædagogiske rammer og metoder, hvor medarbejderne lytter og taler med de unge, hvor der er aktiviteter de kan deltage i, og hvor der opleves en vis frihed og tillid fra medarbejdernes side.

De unge erkender, at de selv har ansvaret for at vælge og træffe beslutninger om deres eget liv, samtidig med at de oplever, at de ofte ikke har styring eller indflydelse på, hvad der foregår i deres eget liv. 

Den stigende individualisering afspejles i socialpolitikken, der tilsigter en individuel differentieret relationspædagogik. Samtidig synes målsætninger, rammer og betingelser, som stilles fra socialpolitisk hold, at blive mere diffuse og modsætningsfyldte med henvisninger til eksempelvis cost-benefit analyser.

En udforskning af, hvordan de socialt udsatte unge bliver rustet til ”individuelle projekter” i sociale fællesskaber, ses af Inge Bryderup som den mest aktuelle dagsorden.

Metode

Gennem det biografiske interview fortæller 14 unge med kriminel baggrund, hvordan de oplever deres opvækst og de livsspor, der for de flestes vedkommende har resulteret i både fængselsdom, ungdomssanktion og flere socialpædagogiske foranstaltninger i løbet af deres 18-20-årige liv.

De unges perspektiv er det valgte fokus, og samtidig er der en sociologisk og socialpolitisk tilgang til forståelse af ungdomskriminalitet - herunder en analyse af den aktuelle social- og retspolitiske udvikling i forhold til ungdomskriminalitet og redegørelse for problemstillinger og perspektiver i den forskning, der bidrager til en forståelse af ungdomskriminalitet.