Unge og prostitutionslignende relationer og/eller salg af seksuelle ydelser

Om forebyggelse af unges salg af seksuelle ydelser

Indhold

Denne rapport indeholder resultatet af en evaluering af et forsøgs- og udviklingsprojekt indenfor prostitutionsområdet i Vejle og Århus Amt. Projektet blev påbegyndt i 2001 på foranledning af Socialministeriet. Formålet var gennem en fireårig periode at skabe klarhed over, hvordan en permanent social- og sundhedsmæssig indsats kan etableres såvel organisatorisk som fagligt på regionalt og lokalt niveau.

Gennem samtaler med voksne prostituerede erfarede projektmedarbejderne i Århus og Vejle, at prostitution kan være en tidlig indlært løsning på personlige, sociale og økonomiske problemer. Desuden fremgik det af en ph.d.-afhandling af Jeanett Bjønness, at en stor andel af voksne prostituerede havde været anbragt uden for hjemmet som børn. Denne viden og erfaring fik forsøgs- og udviklingsprojekterne til at rette fokus på de institutioner, der arbejder med udsatte unge. En indsats skulle bestå i at udvikle og forankre redskaber, der kunne gøre personalet i stand til at løfte opgaven og forebygge unges salg af seksuelle ydelser.

Konklusion

Socialpædagogerne oplever overordnet, at de har fået skærpet deres bevidsthed omkring de signaler, der kan tyde på, at en ung enten indgår i eller er i fare for at indgå i prostitutionslignende relationer.

Personalet har en viden om seksualiteten i teenageårene, men mangler noget omkring unge med indvandrerbaggrund. De er generelt blevet bedre til at tale med de unge om sex og seksualitet, men efterspørger stadig mere uddannelse omkring ”den svære samtale”.

Socialpædagogerne har også en oplevelse af, at de ikke ved nok om, hvordan de forebygger, at unge drenge indgår i prostitutionslignende relationer. De mener, at det er sværere at tyde signalerne hos drengene end hos pigerne, og at der er mere tabu forbundet med emnet i drengegruppen.

De interviewede pædagoger peger desuden på følgende barrierer i forhold til en forebyggelsesindsats:

• Manglende sanktionsmuligheder, som fx at kunne nægte den unge adgang til visse miljøer/personer
• Begrænsede økonomiske ressourcer gør det svært at give de unge den behandling, de har brug for
• Det er vanskeligt at få plads til de svære samtaler i dagligdagen.

Metode

Udviklingsarbejdet er foregået i et samarbejde mellem Modelprojekt Pro Århus og relevante professionelle i Århus Amt herunder socialrådgivere og socialpædagoger. Projektet har desuden haft tilknyttet en ekstern evaluator.

De forebyggende aktiviteter er blevet samlet i en såkaldt kursuspakke. I kursusforløbet deltog i alt 25 personaler fordelt på fem afdelinger (ud af seks) ved Langenæs Ungeinstitution. Foruden socialpædagoger og socialrådgivere, deltog også to teamledere, to afdelingsledere og en faglig leder/psykolog.

Der blev undervejs gennemført syv interviews dækkende fem afdelinger. Der blev i alt interviewet 15 personer. Ledere blev interviewet hver for sig, mens personalet blev interviewet i grupper på mellem to-seks personer.