Unge stemmer - 10 fortællinger om unge, der har lagt kriminaliteten bag sig
10 unge fortæller om deres oplevelser og den hjælp, de har fået til at komme ud af kriminaliteten
Indhold
Hæftet indeholder ti unge menneskers beretninger om, hvordan de har oplevet hjælpen for at komme ud af kriminaliteten. Det er fortællinger om deres hverdagsliv, deres syn på de professionelle voksne. Fortællingerne giver stemme til de unges eget perspektiv og syn på verden. I hæftet kan du læse om:
- Ahmed som er ved at afsone en dom på fire år, som har lagt kriminaliteten bag sig og drømmer om, at arbejde med unge i fremtiden.
- Anders som kom i dårligt selskab, da han var 17 år gammel og flyttede hjemmefra. Anders stjal blandt andet biler og blev dømt for godt 100 forhold. I dag roder Anders kun med biler til sig selv som hobby og vil gerne i lære som VVS-smed.
- Faizer som blev idømt ungdomssanktion pga. af et voldsomt slagsmål på et diskotek, nu slås Faizer kun med folk i bokseringen og drømmer om en professionel karriere.
- Jamie som afsonede fire år på den sikrede institution Stevnsfordet for drab. Jamie brugte de fire år på, at rette op på sit liv og skal snart være far.
- Jeppe som har et voldsomt temprament, der fik ham dømt for to voldssager, men som ved hjælp af bestemte værktøjer, har fået bedre kontrol over det.
- Jonathan som var sammen med de forkerte mennesker på det forkerte tidspunkt på det forkerte sted. Det kostede ham en straf, som han i dag har udstået og han føler, at han er på vej i den rigtige retning.
- Mette som begyndte med småkriminalitet fra hun var tolv, men som da hun var 15, var blevet en del af et hårdt kriminelt miljø. I dag er hun kommet væk fra det dårlige miljø og er kommet på ret køl.
- Morten som efter seks år med druk, stoffer og kriminalitet, ønsker at gøre hvad han kan, for at andre unge ikke ender i samme situation som ham, bl.a. ved at holde foredrag om sine erfaringer på en efterskole.
- Per hvis barndom har været præget af, at Per har flyttet fra sted til sted, både mellem institutioner, sin familie og plejefamilie. Efter otte måneder på en sikret afdeling, efterfulgt af et ophold på en åben afdeling med efterfølgende udslusning, er Per på vej videre med sit liv med job og lejlighed.
- Signe som blev idømt to års betinget fængsel for et mislykket overfald, som hende og hendes veninde havde planlagt efter flere dage med fest og stoffer. I dag bor Signe sammen med sin kæreste i lejlighed og drømmer om at blive selvstændig.
Metode
Artiklerne er baseret på interviews med de unge.