Vidensformer og dokumentationspraksis i socialpædagogisk arbejde – en analyse af, hvordan dokumentation og socialpædagogisk praksis italesættes i henhold til arbejdet med anbragte børn og unge på døgninstitution
En Ph.D.-afhandling om de forhold, der knytter sig til socialpædagogernes italesættelser af arbejdet med dokumentation.
Indhold
Formålet med afhandlingen er at udforske de forhold, der har betydning for udviklingen og udøvelsen af dokumentation indenfor det socialpædagogiske område.
Afhandlingen har et særligt fokus på socialpædagogernes sprogbrug i henhold til døgninstitutionsarbejdet med anbragte børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. I afhandlingen søges svar på to forskningsmæssige spørgsmål:
- Hvordan defineres dokumentationsbegrebet, og hvilke betydninger og vidensformer knytter sig til forståelsen af dokumentationen i socialpædagogisk arbejde?
- Hvordan defineres socialpædagogikkens opgaver og arbejdsprocesser, og hvilke betydninger og vidensformer knytter sig til disse beskrivelser?
Konklusion
Afhandlingen indeholder en lang række konklusioner. Der peges bl.a. på:
- Forskningen viser, at det er vanskeligt både for praktikerne og i forskningen at analysere og begrebsliggøre, beskrive og dokumentere socialpædagogisk arbejde. Arbejdet italesættes som et virke baseret på en kompleks praksis og opgaveforståelse, der vanskeligt lader sig indfange i entydige ord og begreber. Italesættelsen af praksis har overvejende et orienterende sigte
- Socialpædagogisk praksis er vanskelig at indfange med ord.
Arbejdet med dokumentation handler ikke kun om at skulle italesætte en særlig praksis, men også om typer af dokumentation der på forskellig vis tilvejebringer forskellige former for vidensproduktion.
Således åbner afhandlingen op for to centrale perspektiver, nemlig at vanskelighederne ved socialpædagogers arbejde med dokumentation hænger sammen med:
- at der er forskellige forståelser og interesser, der knytter sig til dokumentation og vidensproduktion
- de særlige praksisformer, som socialpædagogikken baserer sig på.
I afhandlingen peges der endvidere på:
At dokumentationsdebatten og uenighederne om dokumentation ikke som udgangspunkt handler om dokumentation, det vil sige om at finde den rette metode blandt mange muligheder, men i langt højere grad handler om at blive enige om, hvordan den socialpædagogiske opgave og praksis skal defineres og på hvilket vidensgrundlag samt fra hvilket perspektiv, arbejdet skal beskrives og synliggøres.