Anbragte unges overgang til voksenlivet II

I denne kvantitative evaluering af to efterværnsinitiativer kan du blive klogere på, hvordan initiativerne fungerer i praksis, hvilke potentialer de har, samt hvordan de hjælper tidligere anbragte med at få en bedre overgang til voksenlivet.

Indhold

Rapporten evaluerer og beskriver to initiativer under Efterværnspakken, der har til formål at forberede tidligere anbragte unge til en bedre overgang til et selvstændigt voksenliv. Formålet med rapporten er at evaluere, hvordan det er gået de unge, særligt i forhold til uddannelse og beskæftigelse, der har deltaget i de følgende to initiativer:

Samarbejdsmodellen ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse”:

Initiativet består af et tværfagligt samarbejde mellem sagsbehandlere, kontaktpersoner/mentorer, repræsentanter fra jobcentre samt ungdoms- og uddannelsesvejledere (UU-vejledere) og andre relevante fagpersoner. Denne tværfaglige gruppe afholder møder med den tidligere anbragte unge fra 16-års alderen frem til det 23. leveår. Møderne tager udgangspunkt i den unges mål omkring uddannelse og beskæftigelse samt opfyldelsen af disse mål.

SFI’s kvalitative evaluering af denne indsats fra januar 2016 viser, at indsatsen har potentiale til at være mere koordineret, målrettet og sammenhængende og at den unge føler sig lyttet til og inddraget.

"Støtte fra frivillige organisationer":

Dette tilbud består i et alternativt tilbud til unge mellem 18 og 23 år, der enten ikke har fået tilbudt efterværn, eller har takket nej dertil. Tilbuddet er et samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer, der tilbyder støtte forankret i et mødested eller støtte forankret i et tilbud om en frivillig mentor.

Formålet med projektet er, at de unge udvikler deres netværk og nære relationer gennem sociale aktiviteter og forskellige former for personlige samtaler.

SFI’s kvalitative evaluering fra 2016 viser, at denne indsats skaber tryghed for de unge. De unge oplever det som en afgørende faktor, at projektet er baseret på frivillighed – både i den forstand, at den unge selv bestemmer hvor ofte han eller hun vil komme, samtidigt med at relationen til de frivillige i organisationer ikke er betinget af økonomiske forhold, hvilket står i kontrast til de unges tidligere oplevelser med kommunale indsatser.

Konklusion

Evalueringen viser, at de unge der deltager i initiativet ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse” i mindre grad end andre tidligere anbragte unge har færdiggjort folkeskolens afgangsprøve. Ligeledes viser evalueringen, at der i initiativet ”Støtte fra frivillige organisationer” er en forskel mellem de deltagende unge og andre danske unge, der har været anbragt. Evalueringen viser, at en stor del af deltagerne har en psykisk diagnose, ligesom at en stor del har været sigtet.

Dermed konkluderer rapporten, at de unge, der har deltaget i begge initiativer har forholdsvis store udfordringer i forhold til sammenligningsgruppen.

Hvad angår uddannelse og beskæftigelse konkluderer rapporten, at deltagerne ikke adskiller sig fra en matchet sammenligningsgruppe af unge efter at have deltaget i ét af de to initiativer. Dog konkluderer rapporten, at dette kan skyldes at initiativerne stadig er i opstartsfasen, og at evalueringen skal justeres herefter. Derudover skal denne evaluering sammenholdes med den kvalitative evaluering, også udarbejdet af SFI, der belyser mere kortsigtede effekter såsom sociale og praktiske kompetencer.

Metode

Rapporten er en kvantitativ evaluering, der har til formål at supplere den kvalitative evaluering, som SFI udgav i januar 2016, med data, der belyser de mere langsigtede effekter af de to initiativer.

Resultaterne er blandt andet baseret på sammenligninger mellem de unge, der har deltaget i initiativerne og andre unge i Danmark, der har været anbragt eller har modtaget en forebyggende foranstaltning. Denne sammenligning har foregået på to måder: den første sammenligning havde til formål at vise, hvordan deltagerne i initiativerne adskilte sig fra sammenligningsgruppen. Den anden sammenligning bestod i at matche en udvalgt andel fra sammenligningsgruppen (der vurderedes at matche deltagerne i de to initiativer hver især, på baggrund af blandt andet biologiske, sociale og psykiatriske faktorer) med de unge, der deltog i initiativerne, for at vise, hvilke effekter initiativerne har for deltagernes uddannelse og beskæftigelse.

Evalueringen af initiativet ”Støtte fra frivillige organisationer” bygger på et spinkelt datagrundlag, da kun 62 unge har deltaget i dette initiativ, og kun 54 af de unge kunne genfindes i registrene.

Evalueringen er foretaget mens en del af de unge stadig var en del af initiativerne, og derfor vurderer forfatterne til rapporten, at det kan have været for tidligt at sige noget om initiativernes langsigtede effekter som uddannelse og beskæftigelse.