Bedre overgange for udsatte unge
Midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet "Vejen til uddannelse og beskæftigelse".
Indhold
Denne rapport er en midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet "Vejen til uddannelse og beskæftigelse". Initiativet er sat i sø for at støtte anbragte og tidligere anbragte unge i at opnå et bedre og mere stabilt ståsted inden for uddannelse og beskæftigelse. Initiativet består af en samarbejdsmodel, der skal inddrage relevante professionelle og personer i de unges netværk i et fælles samarbejde omkring den unge.
Hensigten med samarbejdsmodellen er, allerede fra de unge fylder 15 år, at berede dem på overgangen til voksenlivet, efter at de fylder 18 år. Formålet med evalueringen har været at indsamle de deltagende projektkommuners erfaringer med samarbejdsmodellen – forbedrer modellen samarbejdet? Og anvendes modellen efter hensigten – med fokus på at støtte anbragte unge til at opnå uddannelse og beskæftigelse?
Konklusion
Fire projektkommuner har deltaget i en forsøgsfase, hvor samarbejdsmodellen er blevet udviklet og afprøvet. Midtvejsevalueringen viser, at der i den tidlige fase lægges vigtige byggesten til på sigt at opnå bedre overgange for de unge, hvor de støttes bedre på deres vej mod uddannelse og beskæftigelse – byggesten, der kan opdeles i tre hovedtemaer: en koordineret ungeindsats, en målrettet ungeindsats og en indsats for og med de unge.
Samarbejdsmodellen har bidraget til en bedre koordineret ungeindsats, hvor:
-
Fagpersonerne løbende har opmærksomhed på den unge og rettidigt tilbyder den unge støtte
-
Alle fagpersoner i samarbejdsgruppen oplever fælles ansvar og forpligtelse, og alle engagerer sig i at skabe den bedst mulige ungeindsats for de unge
-
Der på tværs af både fagpersoner, personer i den unges netværk og den unge selv sker en kontinuerlig udveksling af viden om den unges aktuelle aktiviteter og mål, fremtidsplaner, handlemuligheder m.m.
Endvidere har samarbejdsmodellen skabt en mere målrettet ungeindsats, hvor der tages udgangspunkt i de unges uddannelse og beskæftigelse, ved at:
-
Samarbejdsgruppen lytter til de unge og tager udgangspunkt i de unges ønsker for fremtiden
-
Samarbejdsgruppen sørger for, at aftaler med og mål for den unge er så konkrete og tilpassede som muligt
-
Det faglige fokus på de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse kan give samarbejdet et mere ressourceorienteret fokus, hvor det ikke alene drejer sig om at gennemgå den unges personlige problemer, men også om at se på, hvad de unge kan og er gode til, og tage udgangspunkt heri.
Og det har bidraget til at skabe en indsats for og med de unge, hvor den unge i højere grad får medbestemmelse og medansvar i forbindelse med beslutninger om deres fremtid, ved at:
-
De definerede mål og delmål tager udgangspunkt i de unges ønsker og kompetencer
-
Samarbejdsgruppen støtter og opmuntrer de unge til i en glidende overgang at påtage sig mere ansvar og bevæge sig mod selvstændighed.
Evalueringen peger samtidig på, at anbragte unge repræsenterer individuelle livsforløb. De unges udviklingshistorie og graden af kompleks opvækst har en betydning for, hvorvidt de allerede fra 15-års-alderen er parate til at tage en uddannelse eller få et arbejde. Misbrug og dårligt psykisk helbred er centrale faktorer, som ofte præger de unges livskvalitet og gør ungeindsatsen desto mere kompliceret. Her er det ikke nok med en uddannelses- eller en beskæftigelsesindsats. Der er behov for en helhedsorienteret social indsats med psykologstøtte og behandlingsforløb som de mest centrale indsatser.
Metode
Evalueringen bygger på interview i de fire projektkommuner, som er foretaget i to runder. Den første runde fandt sted i marts-april 2012 kort efter, at projektet blev sat i gang, mens anden runde fandt sted i slutningen af udviklings- og afprøvningsfasen i november-januar 2013.
Første interviewrunde indebar fokusgruppeinterview med fagpersoner i hver kommune. Det værende sagsbehandlere, UU-vejledere, jobkonsulenter, pædagoger og fagledere.
Den anden interviewrunde indebar fokusgruppeinterview med fagpersoner i hver kommune, og for så vidt muligt de samme som i den første interviewrunde. Derudover blev der udført interview med en projektleder i hver kommune, og med en række anbragte eller tidligere anbragte unge, hvor samarbejdsmodellen er anvendt.