Brugen af eget værelse som anbringelsesform
En undersøgelse af kommunernes erfaringer og overvejelser om at anbringe unge på eget værelse
Indhold
Formålet med undersøgelsen er at få viden om egne værelser som anbringelsesform og om anvendelsen af denne i praksis. Undersøgelsen afdækker bredden af og variationen mellem kommunernes anvendelse og tegner et billede af, hvilke unge der anbringes på eget værelse. Herunder hvilken målgruppe, der typisk anbringes i egne værelser samt hvilken støtte, de unge får.
Der skelnes i undersøgelsen mellem to grupper af unge:
- unge under 18 år som er anbragt på eget værelse
- unge mellem 18 og 23 år, som er på eget værelse som led i efterværn
Undersøgelsen bygger på kommunernes erfaringer og overvejelser om fordele og ulemper ved at benytte eget værelse som anbringelsesform.
Konklusion
I rapporten konkluderes det at:
- Profilen af den typiske unge på eget værelse er en 17-årig pige under uddannelse, som ikke var anbragt umiddelbart før anbringelsen på eget værelse, som selv har henvendt sig til de sociale myndigheder og som ønsker at komme væk hjemmefra på grund af store konflikter i hjemmet.
- Lejlighed og ungdomsbolig er de hyppigst benyttede værelsestyper
- Stort set alle kommuner benytter eget værelse som anbringelsessted
- Andelen af unge på eget værelse været nogenlunde konstant de seneste 4 år
- Konflikter i hjemmet er den primære årsag til anbringelse/efterværn på eget værelse
- Halvdelen af anbragte unge på eget værelse flytter direkte fra forældrene til eget værelse
- Kommunerne tilbyder altid eller ofte andre støtteforanstaltninger til unge på eget værelse. Den typiske støtteforanstaltning er tilknytning til en fast kontaktperson
- Kommunerne har tættere kontakt med de unge under 18 år anbragt på eget værelse end med unge over 18 år
- Kommunerne spår, at eget værelse vil blive benyttet mere i fremtiden
- Eget værelse anses af kommunerne for at bidrage til de unges selvstændighed, så overgangen til et liv uden støtte bliver så smidig som muligt.
Metode
Undersøgelsen er gennemført som en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 96 kommuner og suppleret med interview med sagsbehandlere og chefer fra 10 udvalgte kommuner. Der er desuden udfyldt spørgeskemaer for 150 konkrete sager om unge under 18 og 110 sager om unge over 18.