Indhold

Denne videns- og erfaringsopsamling om efterværn, det vil sige foranstaltninger, der gives til tidligere anbragte unge, er den første af sin slags i Danmark.

I rapporten, der bygger på opsamlingen, giver forfatterne et sammenfattende billede af, hvad der på nuværende tidspunkt findes af viden om efterværn i Skandinavien såvel som i Storbritannien og USA og giver en karakteristik af, hvem de unge er, som modtager efterværn – og hvilke unge der ikke modtager efterværn. Forfatterne har indkredset forskning og undersøgelser, der lader de unge selv føre ordet. Rapporten indeholder desuden et kapitel, der beskriver otte udvalgte danske kommuners tilgange til og arbejde med efterværn.

I det afsluttende kapitel samler forfatterne trådene og drøfter forudsætningerne for et godt efterværnstilbud til unge. Kapitlet indeholder en række konkrete opmærksomhedspunkter, der fremhæver overordnede problemstillinger og perspektiver på efterværnsindsatsen indenfor seks temaer:

1. Målsætningen med efterværn
2. Målgruppen for efterværn
3. Klientgørelse af de unge
4. Organiseringen af efterværn
5. Efterværnsindsatser
6. Tiden efter efterværn

Konklusion

I rapportens afsluttende kapitel konkluderes bl.a. følgende:

• Unge, der har modtaget efterværn, synes at klare sig bedre senere i livet, end unge, som ikke har modtaget efterværn. Dette tyder på, at efterværn virker efter hensigten, om end en eventuel årsagssammenhæng ikke er dokumenteret endnu.
• Der mangler systematisk opfølgning i kommunerne på unge, der forlader efterværn. Den manglende opfølgning indebærer, at kommunerne ikke ved, om deres efterværnsindsatser virker.
• Ikke alle unge, der siger nej tak til efterværn, kan klare sig selv. Det kan derfor være gavnligt at skabe rammer for, at unge, der tidligere har takket nej til efterværn, senere får tilbudt muligheden igen.
• Medbestemmelse og medindflydelse er afgørende for, hvilke muligheder de unge har, når de forlader deres anbringelse. Medinddragelse tidligt i processen kan skabe forankring hos den unge og sikre et mindre kaotisk skift fra at være anbragt til at stå på egne ben.
• En klientgørelse af de unge kan resultere i, at de unge bliver passiviserede og afhængige af det sociale system samt udvikler en negativ selvopfattelse baseret på en bevidsthed om, at de er anderledes end deres jævnaldrende, og med bevidstheden om, at statistikken viser, at de klarer sig dårligere.

Metode

Denne videns- og erfaringsopsamling bygger på tre kilder til viden:

• En gennemgang af primært danske data om andelen af unge, der er i anbringelse, og andelen, som modtager efterværn
• En systematisk opsamling af dansk såvel som international viden om unge, der forlader en anbringelse og indtræder i efterværn
• En erfaringsopsamling baseret på interviews med nøglepersoner som ledere, konsulenter og praktikere, i otte, strategisk udvalgte, danske kommuner.

De statistiske opgørelser baserer sig på tilgængelige statistikker enten fra offentliggjorte artikler og rapporter eller fra databankerne hos Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Vidensopsamlingen baserer sig på en litteraturgennemgang af især forskning fra perioden 2000 frem til (september) 2011. Grundlaget for erfaringsopsamlingen er interviews med 11 nøglepersoner fra otte strategisk udvalgte kommuner.