Efterværn og den gode overgang til voksenlivet – Undersøgelse af efterværnsområdet i Danmark

Efterværn er et tilbud til unge, der har været anbragt eller har haft en fast kontaktperson op til det 18. år. Nærværende rapport stiller skarpt på dette vigtige tilbud i målgruppens overgang til en selvstændig voksentilværelse.

Indhold

Denne publikation omhandler en analyse af efterværn og netværksgrupper gennemført af Deloitte på opdrag af Socialstyrelsen, som del af satspuljen for 2015-2018. Det overordnede formål med analysen er at skabe viden, der kan danne grundlag for udvikling af området fremadrettet.

Målgruppen for efterværn er unge, der har været anbragt eller har haft en fast kontaktperson, indtil de er fyldt 18 år. I analysen beskrives denne målgruppe samt kommunernes praksis på efterværnsområdet. Dertil inddrager analysen målgruppens perspektiver og holdninger til den støtte, de har modtaget.

Konklusion

Følgende er et udpluk af analysens hovedkonklusioner:

60 procent af de unge i målgruppen modtager efterværn.
Få takker nej til efterværn, og en del unge får støtte fra voksenparagrafferne.
Unge med og uden efterværn ligner hinanden, når der ses på en lang række observerbare karakteristika, herunder køn, alder, etnicitet, uddannelse samt kontakt med rets- og sundhedsvæsen.
Der er variation i kommunernes brug af efterværn. I de kommuner, der anvender efterværn mindst, modtager under halvdelen af målgruppen efterværn. Omvendt modtager mindst to tredjedele af de unge i målgruppen efterværn i de kommuner, der anvender efterværn mest.
Afgørelse om efterværn falder tæt på det 18. år og med begrænset inddragelse af de unge selv såvel som andre fagområder.
De unge har særligt behov for at få støtte til at håndtere økonomien, at komme i gang med eller fortsætte deres uddannelse eller arbejde samt støtte til at klare personlige udfordringer.
De unge er grundlæggende tilfredse med deres efterværnstilbud og mener, at efterværnet har hjulpet dem i overgangen til voksenlivet, særligt ved at sikre hjælp til de praktiske ting i hverdagen. Mange unge påpeger dog samtidig, at den indsats, de har modtaget, kunne have været forberedt og organiseret bedre.

Metode

Datagrundlaget for analysen består både af kvalitative og kvantitative datamaterialer. Følgende metoder er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af analysen:

Der er anvendt registeroplysninger fra Danmarks Statistiks grundregistre og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der er foretaget dybdegående casebesøg i ni kommuner, hvor der blandt andet er foretaget en række interview med relevante medarbejdere og ledere.
Der er foretaget en gennemgang af sagsdokumenterne for de unge i målgruppen for efterværn i de ni casekommuner. I alt 245 sager er blevet systematisk gennemgået og analyseret.
Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de relevante chefer i alle landets kommuner, typisk lederen af social- eller børne- og ungeforvaltningen.
Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.200 tilfældigt udvalgte unge, der har været i målgruppen for efterværn i perioden 2011-2014, heraf 600, der har modtaget efterværn, og 600, der ikke har.