Fra anbringelse til efterværn. En pilotundersøgelse blandt sagsbehandlere

En god udslusning

Indhold

En pilotundersøgelse af den kommunale efterværnsindsats med afsæt i § 62 a, der i 2001 blev indskrevet i Lov om Social Service. Denne knytter an til kommunernes mulighed for at iværksætte efterværnsforløb for unge tidligere anbragte, når deres anbringelsessag ved 18-års alderen formelt ophører.

Formålet med undersøgelsen er at afdække, hvilke problemstillinger der er trådt frem i sagsbehandlingen i forbindelse med etablering af efterværnet, ligesom det også er målet at indkredse konturerne af et såkaldt ”vellykket efterværnsforløb”.

Konklusion

Det gode efterværnsforløb er det forløb, hvor sagsbehandleren har haft et indgående kendskab til den unge, og en tæt relation, såvel som et godt tværgående samarbejde med de øvrige involverede parter i forløbet. Espersen fremhæver, at undersøgelsen rummer en begrænsning, idet den ikke har mulighed for at belyse i hvilket omfang de unge får tilbud om et efterværnsforløb, hvis de selv vurderer at have behov for det, ligesom de unges eget syn på efterværnsindsatsen ikke har kunnet belyses i denne sammenhæng.

Undersøgelsen er central, idet den indfanger, hvilke former for efterværnsindsatser der kan bringes i værk ved anbringelsens ophør, og hertil påpeger den et bemærkelsesværdigt forhold, nemlig at de tidligere anbringelsessteder ikke inddrages i efterværnsforløbet. Dette forhold omfatter en såkaldt udslusningsordning (§ 62 a), der på undersøgelsens tidspunkt var en relativt ny ordning, hvilket kan forklare, at den ikke er slået igennem i efterværnsarbejdet i de respektive kommuner.

Metode

Metodisk består undersøgelsen af kvalitative interview med sagsbehandlere fra ti kommuner, en kommunalt ansat kontaktperson og en medarbejder ved en privat plejehjemsforening.

Undersøgelsen anlægger et systemperspektiv, dvs. det er de mennesker, der varetager de unges forløb, der interviewes, og ikke de unge selv.

Når undersøgelsen placeres under dette tema, er det med henblik på at skabe en forskningsbaseret viden om de indsatser, der foretages for tidligere anbragte børn og unge med henblik på støtte efter anbringelsens ophør.