Kort fortalt - En praktisk guide
Unge, der har været anbragt udenfor hjemmet, kan have særlige udfordringer i overgangen til en selvstændig voksentilværelse. Mange kan savne viden om både praktiske ting og mere personlige forhold.
Indhold
Denne publikation er en guide til unge, der har været anbragt udenfor hjemmet. Guiden kan hjælpe med mange af de praktiske og personlige udfordringer, der kan være i overgangen til voksenlivet.
I bogen gives der gode råd og vejledninger om for eksempel madlavning, rengøring, jobsøgning, sex, sundhed og sociale rettigheder og forpligtelser. Guiden indeholder desuden adresser på en række hjemmesider og søgeord, der kan hjælpe den unge videre, hvis man oplever at mangle svar på ens spørgsmål.
Publikationen henvender sig direkte til de unge selv. Indholdet er kort og præcist og i en form, der skal skabe overblik og struktur. Guiden kan desuden anvendes i dialogen mellem den unge og en kontaktperson eller anden voksen.