Slutevaluering Projekt Efterværn - Tilbage til fremtiden

I denne rapport evalueres ”Projekt Efterværn – Tilbage til Fremtiden”, som er et efterværnstilbud for tidligere anbragte unge mellem 17½ og 23 år.

Indhold

Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og forankre en effektiv, helhedsorienteret og selvstændiggørende efterværnsindsats for tidligere anbragte unge i aldersgruppen 17½-23 år, som er bosat i Randers Kommune. Evalueringen af projektet er opdelt i to dele. I første del beskrives formålet samt baggrunden for Projekt Efterværn. Herefter beskrives projektet, projektstrukturen og projektets tidslinje samt selve indsatsen. Dernæst præsenteres de metodiske overvejelser, som projektmedarbejderne har gjort sig i forbindelse med indsamlingen af data samt udarbejdningen af evalueringen. I anden del vurderes det på baggrund af det indsamlede data, hvorvidt målsætninger og delmål som projektet har opsat, er opnået eller ej. Evalueringen drejer sig om fem elementer, som har været udgangspunkt for projektet:

Narrativt inspireret kontaktpersonsordning

Koordinerende indsats i forhold til fx bolig, uddannelse/beskæftigelse og netværk
Støtte til praktiske ting i hverdagen
Terapeutisk orienterede samtaleforløb

Halvårlige samtaler (Status-updates)

Den unge evaluerer og reflekterer over egen situation og fremtidsønsker i samarbejde med sin kontaktperson
Kvalitative kommentarer og kvalitativ dataregistrering

Fællesarrangementer

Sociale arrangementer, hvor indholdet oftest er styret af de unges ønsker og behov
Møde andre tidligere anbragte unge
Netværksdannelse
Træning af sociale kompetencer
Forskellige praktisk orienterede oplæg

Efterværns Venner - den frivillige gren af projektet

De frivillige deltager på fællesarrangementerne og weekendture. De bruges udelukkede som supplement til den professionelle indsats

Frivillige bidrag

Enkelt bidrag i form af oplevelser eller konkrete beløb

Evalueringens sigte er ikke at generere et repræsentativt materiale omhandlende efterværnsarbejde generelt, men derimod at præsentere et billede af hvilke resultater arbejdet med efterværn kan tilvejebringe, når den overordnede tilgang i både metode og pædagogisk praksis særligt har et narrativt afsæt. Projektet er et fireårigt udviklingsprojekt, som er en del af initiativet ”Lige Muligheder - Støtte til udsatte børn og unge”, der er finansieret af Socialministeriet. I sin helhed skal dette initiativ bidrage med viden om den bedst mulige måde at opnå en effektiv indsats over for børn og unge, som er i risiko for at blive udsatte. Formålet er bl.a. at styrke børnenes og de unges personlige ressourcer, således de bliver i stand til at udnytte samfundets muligheder og skabe sig en god tilværelse med ansvar for eget liv. Initiativet indebærer i alt 39 projekter inden for fem forskellige initiativer, der alle har indsatsen over for udsatte børn og unge som omdrejningspunkt.

Konklusion

Der er overordnet meget stor tilfredshed med projektet både blandt unge og medarbejderne i Randers Kommune. Medarbejderne har en klar opfattelse af, at projektet overordnet set er relevant for de unge i målgruppen. Blandt de primære årsager til projektets succes fremhæves særligt den narrative metode samt brugen af frivillighed, fællesarrangementer og kontaktpersonsordningen, der alle er formet af det narrative menneskesyn. Alle de unge oplever, at kontakten til projektet har haft en positiv indflydelse på deres liv. Evalueringens resultater viser mere specifikt, at alle de unge har en uændret eller forbedret profil, hvorfor de kan betragtes som værende stabile. Projektet har derudover blandt andet medvirket til:

At de unges kriminelle aktiviteter er begrænset, så gennemsnittet er karakteriseret ved: ”Jeg begår ingen kriminalitet”.
Skabt bedre boligforhold. 80 % af de unge, som er udskrevet fra projektet og 87 % af de unge, som er indskrevet i projektet, er etableret i egen bolig.
De unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige situation er ligeledes positiv. 60 % af de unge, som er udskrevet fra projektet, og 87 % af de unge, som stadig er tilknyttet projektet, er under uddannelse eller i selvvalgt beskæftigelse.
Skabt stabile økonomiske rammer for de unge.
Skabt bedre kontakt mellem de unge og deres biologiske familie.
Styrket de unges sociale netværk. I gennemsnit vurderer de unge, at deres netværk er karakteriseret ved: ”Jeg har en del gode venner og er tilfreds med mine venskaber”. De unge oplever, at blandt andet fællesarrangementerne styrker deres sociale netværk og giver dem et forum, hvor de kan tale om deres oplevelser og følelser med andre tidligere anbragte unge.

Metode

Evalueringen er gennemført på baggrund af tre spørgeskemaundersøgelser med henholdsvis projektets unge, de frivillige samt medarbejdere i Randers Kommune med tilknytning til projektet. Endvidere er kvantitative dataregistreringer foretaget undervejs i projektperioden af projektmedarbejderne og to bacheloropgaver fra socialrådgiveruddannelsen i Århus omhandlende Projekt Efterværn er også inddraget.