Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s børneforløbsundersøgelse af årgang 1995
Hvordan udvikler anbragte børn sig – i deres barndom, ungdom og voksenliv?
Indhold
Egelund et al. har fulgt en gruppe af børn født i 1995, som alle havde det til fælles, at de i de tidligste barndomsår havde været anbragt uden for hjemmet. Formålet er at opnå viden om anbragte børns udvikling gennem både barndom, ungdom og voksenliv. Undersøgelsen følger ikke kun børnene, men også de anbringelsesforløb, som børnene befinder sig i, med henblik på at udvikle viden om, hvordan forskellige foranstaltninger og anbringelsesforløb virker ind på børnenes udvikling.
Konklusion
Undersøgelsen udpeger en række risikoforhold ved såvel børnenes opvækst som forældrenes livsforhold.
De er her gengivet i sammenfattet form:
- Børnenes fædre er generelt så fraværende, at der ikke findes statistiske oplysninger om dem.
- Anbragte børns forældre har en betragtelig overdødelighed, hvad angår både moren og faren.
- Et flertal af anbragte børn har mødre, der er enlige, med den højere fattigdomsrisiko, der er knyttet til enligt forældreskab.
- Anbragte børn kommer ofte fra større søskendeflokke, i hvilket halvsøskende dominerer.
Anbragte børn får selv børn i en tidlig alder. De anbragte børn er selv oftere født af teenagemødre.
Metode
Undersøgelsen omfatter alle børn født i 1995, der er eller har været anbragt uden for hjemmet.
Metodisk er der tale om en undersøgelse bestående af såvel kvalitative interview som spørgeskemaer og statistiske analyser, og i undersøgelsen inddrages både de anbragte børn og en sammenligningsgruppe, der består af dårligt stillede børn fra samme årgang, som ikke er eller har været anbragt.
Interview er foretaget med de anbragte børns forældre, mens spørgeskemaer anvendes til socialforvaltninger og de steder, børnene er anbragt. Undersøgelsen omfatter i alt 715 børn, hvoraf kommunerne har besvaret spørgeskemaer om 603 børn.