Beskyttelse af barndommen. Socialforvaltningers risikovurdering og indgreb

Hvordan praktiseres socialforvaltningens arbejde med udsatte børn og familier og i hvilken grad er børns liv beskrevet i journalerne?

Indhold

Der sættes fokus på socialforvaltningens arbejde med socialt udsatte børn og familier, herunder kortlægning og analyse af socialforvaltningens praktikker over for familier og børn samt de forestillinger om børns vanskelige opvækstforhold, som socialforvaltningens praktikker medvirker til at skabe, og som danner grundlag for indgreb over for familierne.

Der undersøges altså, hvordan og på hvilke måder socialforvaltningen arbejder med børn og familier i nød, og hvorfor forvaltningen foretager de handlinger, de gør over for denne gruppe. Undersøgelsen har afsæt i analyser af bl.a. forståelser af børn, familieliv og barndom.

Konklusion

Først og fremmest belyser Egelund, at børns liv er meget sparsomt beskrevet i journalerne, og hvis de træder frem, er det oftest såkaldte øjebliksskildringer, tit med afsæt i institutioners krav og regler om adfærd. Det er hertil vanskeligt at se, om sagsbehandlerne har talt med børnene, eller om det er baseret på andres udsagn.

I undersøgelsen belyses også børnenes sociale og demografiske situation. Disse data belyser familier i forskellige former for nød, der i væsentligt omfang stemmer overens med tidligere fund. Det vil sige, at det handler om brudte familier, ofte enlige mødre med børn, opvækst i fattigdom og et liv på overførselsindkomst og uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Endvidere viser Egelund, at socialforvaltningerne også opererer med forestillinger om den gode familie og den gode barndom, og at der ved disse forestillinger er et begrænset perspektiv i forhold til klasse, køn og etnisk perspektiv, når det omfatter forståelser af børn og deres livsforhold.

I undersøgelsen indgik også en empirisk analyse af socialforvaltningens arbejdsprocesser og beslutningsgrundlag i tilfælde af tvangsanbringelser af børn. Her belyses en række grundlag for tvangsanbringelser af børn, der omfatter forældres misbrug, sindslidelse, kaotiske hverdagsliv, vanrøgt af børnene eller dårlig begavelse. Der blev kun i begrænset omfang inddraget beskrivelser af børnene.

Det er vanskeligt at udlede, i hvilke tilfælde der blev indstillet til tvangsanbringelse, og i hvilke tilfælde der ikke blev. Egelund peger dog på, at en grund til, at der blev iværksat tvangsmæssige foranstaltninger, var tilkomsten af en ny sagsbehandler. Dette identificeres i seks af ni tvangsbeslutninger, der ikke var åbenbare (1997: p. 290).

Metode

To kommuner er analyseret i det empiriske design, hvor dataindsamling er foretaget over en periode på 16 måneder. Her blev der læst journaler fra i alt 43 familier.

Herudover blev der foretaget observationer i de to kommuner af møder om familier og af hele arbejdsdage for både sagsbehandlere og mellemledere, såvel som af mere uformelle forhold i løbet af arbejdsdagen. Der blev gennemført interview med syv familier, udvalgt ud fra journalgennemlæsningen.