Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Anbringelser: Årsager og visitation

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Den årlige praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen på børneområdet viser, at kommunerne er bedre til at inddrage forældrene end børnene i sager om frivillige foranstaltninger til børn og unge med særlige behov. Læs mere i denne rapport.

Indhold

Ankestyrelsen har i denne undersøgelse vurderet 15 kommuners praksis i sagsbehandlingen ved afgørelser om tre typer af frivillige foranstaltninger til børn og unge: Aflastningsordning, fast kontaktperson og frivillig anbringelse. Resultaterne i praksisundersøgelsen bygger på de dokumenterede oplysninger i 121 sager.

Ankestyrelsen har vurderet, om kommunerne ved behandlingen af sagerne har fulgt de efter serviceloven lovpligtige krav samt gældende praksis på området. Herunder om de har udarbejdet § 50-undersøgelser, handleplaner efter lovens § 140 og afholdt børnesamtaler efter lovens § 48. Der har særligt været fokus på kommunernes inddragelse af børn og unge, herunder børnesamtalen, samt inddragelse af forældrene i forbindelse med de nævnte sagsbehandlingsskridt og i det hele taget sagsforløbet op til afgørelsen træffes.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at kommunerne i 88 % af sagerne har inddraget forældrene i tilstrækkeligt omfang, mens dette kun er tilfældet for barnet eller den unge i 63 % af sagerne.

Praksisundersøgelsen viser desuden, at kommunerne i 62 % af sagerne ikke har overholdt regler og praksis fuldt ud. De hyppigste årsager til, at sagsbehandlingen ikke følger alle lovkrav er, at: 

  • kommunen ikke udarbejder en børnefaglig undersøgelse
  • handleplanen ikke er udarbejdet, før kommunen træffer en afgørelse
  • kommunen ikke indhenter samtykke fra alle relevante parter i sagen

I praksisundersøgelsen peger de børnesagkyndige især på behovet for: 

  • faste procedurer for hurtig opfølgning på underretninger og tidlig indsats
  • iværksættelse af relevante og nødvendige undersøgelser
  • helhedsorienteret sagsbehandling
  • forbedret styring af sagerne

Metode

Resultaterne i undersøgelsen er baseret på en materiel og formel vurdering af i alt 121 sager, som er indhentet i 15 kommuner, samt som noget nyt en børnesagkyndigs vurdering af 40 ud af de 121 sager.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Ankestyrelsen
Årstal
2011
Udgiver
Ankestyrelsen, 107 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Fremskudt sagsbehandling - En forebyggende indsats for mennesker med psykiske vanskeligheder

Socialstyrelsen, 32 sider 2014
Undersøgelser og evalueringer;

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Ankestyrelsen, 107 sider 2011
Undersøgelser og evalueringer;

VIDA-forskningsrapport 3: Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud - modelprogram. Forældreinddragelse

VIDA-projektet, Aarhus Universitet, 89 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank