Kortlægning af kommunernes foranstaltninger til udsatte unge. Udviklingen efter anbringelsesreformen

Hvilken effekt har anbringelsesformen anno 2006 haft på forebyggende foranstaltninger?

Indhold

En kortlægning af anvendelsen af de forebyggende foranstaltninger, som kommunerne anvender i relation til unge i alderen 14-16 år med særlige behov – herunder at afdække hvilke unge, der modtager forebyggende foranstaltninger. Baggrunden for undersøgelsen, som er den første af tre delundersøgelser, er at foretage en evaluering af tankerne bag og udviklingen efter anbringelsesreformens ikrafttræden siden januar 2006.

Konklusion

For det første viser undersøgelsen, at der er store forskelle mellem de involverede 21 kommuner, både i forhold til hvor mange typer af foranstaltninger, den enkelte kommune anvender og hvorledes disse er organiseret, og i forhold til foranstaltningernes udgifter. De mest anvendte foranstaltninger knytter an til en såkaldt individuel behandling samt familiebehandling og skole-dagtilbud.

De store forskelle mellem kommunerne kan kun i få tilfælde forklares med forskelle i kommunerne i relation til strukturelle, politiske og regionale forhold. Et forhold, der viser sig, er, at kommuner med et højt beskatningsgrundlag pr. indbygger samt kommunerne i region Hovedstaden oftere anvender privatorganiserede foranstaltninger, ligesom der i disse kommuner også anvendes dyrere foranstaltninger til den enkelte unge.

For det andet viser undersøgelsen, at de mest anvendte foranstaltningsformer er familiebehandling, kontaktperson for den unge alene samt skole- og dagtilbud. Herudover anvendes også psykologsamtaler og aflastningsordning, og den unge modtager ofte flere tilbud på samme tid, f.eks. kontaktperson og skole-dagtilbud. Ca. halvdelen af de anbragte unge modtager forebyggende foranstaltninger samtidig med anbringelsen.

For det tredje viser undersøgelsen, at der er en mindre kønsforskel, således at der er flere drenge end piger, der modtager forebyggende foranstaltninger og er anbragt. Psykologsamtaler benyttes i højere grad til pigerne. Ligeledes skitseres det, at unge med anden etnisk baggrund end dansk, og fra ikke-vestlige lande, i højere grad anbringes uden for hjemmet og modtager forebyggende foranstaltninger, sammenlignet med unge med etnisk dansk baggrund.

Endelig viser undersøgelsen, at de unge, som modtager forebyggende foranstaltninger, i mindre omfang end de anbragte unge, oplever, at forældrene er fraværende i deres liv, har misbrug eller er kriminelle, eller at der er ustabile forhold i hjemmet. Der er dog tilsyneladende ingen forskel i de unges oplevelser og erfaringer med mishandling i hjemmet, uanset om de er i forebyggende foranstaltning eller er anbragt uden for hjemmet.

Igennem interviews med en række unge ses det, at de er gennemgående glade for de foranstaltninger, de modtager – det gælder både de forebyggende foranstaltninger og anbringelse. En væsentlig faktor heri er imidlertid de unges egen motivation for at indgå i foranstaltningen, såvel som de relationer, de unge knytter til vigtige voksne i foranstaltningen. Størstedelen af de unge i undersøgelsen ville ikke være foruden den givne foranstaltning, og for enkelte unge har foranstaltningen været et positivt vendepunkt i deres liv.

Metode

Undersøgelsens metodiske grundlag er baseret på 21 kommuners systematiske belysning af de forebyggende foranstaltninger, de råder over i kommunerne. Herudover er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse rettet mod de sagsbehandlere, der sidder med dette fagområde, ligesom der er interview med unge, som modtager forebyggende foranstaltninger. De unge fordeler sig på tre kategorier:

1. unge, som modtager forebyggende foranstaltninger i eget miljø,
2. unge, som udelukkende er anbragt uden for hjemmet
3. unge, som er anbragt uden for hjemmet og modtager forebyggende foranstaltninger.