Kvalitets- og metodeudvikling i børne- og ungesager
Vilkårlighed i foranstaltning af indsatser i anbringelsesforløb
Indhold
Undersøgelsen belyser fire kommuners praksis ved anbringelse af børn og unge. Der er tale om kommunerne Fladså, Holmegaard, Næstved og Suså. Hensigten er at igangsætte en metodeudviklingsproces for de fire kommuner, både i forhold til det enkelte barn samt som en generel udvikling af bedre former for social og psykologisk indsats i anbringelsesforløbet.
Konklusion
Undersøgelsens resultater viser, at der tilsyneladende er en vilkårlighed i, hvilke foranstaltninger der iværksættes til børn og unge, forstået således, at beskrivelserne af børnenes vanskeligheder ikke nødvendigvis følger et specifikt anbringelsesområde. Forfatteren peger på, at det første vigtige trin i anbringelsesforløbet er, at kommunerne udarbejder tilstrækkelige undersøgelser, der kan medvirke til i højere grad at vurdere, i hvilket omfang børnenes sundhed og udvikling er truet.
Desuden viser undersøgelsen at:
- bistandslovens ”mindsteindgrebsprincip” fungerer i praksis. Der arbejdes i årevis med børnene, hvor der iværksættes forskellige foranstaltninger, men tilsyneladende uden, at indsatsen har været tilstrækkelig
- børnene først og fremmest anbringes, når de er blevet unge
- 50 % af børnene først kommer i forbindelse med socialforvaltningen efter pubertetens indtræden, mens 45 % af de anbragte børn først kommer i forbindelse med forvaltningen mellem det 9. og 12. år.
Metode
Interview med personale i de fire deltagende kommuner samt analyse af journalmateriale.