Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Anbringelser: Årsager og visitation

Netværksskabende forum for forældre til anbragte børn/forældre der selv tidligere har været anbragt

Gensidig erfaringsudveksling om anbringelsesproblematikker

Indhold

Projektet er udarbejdet af Cafe Paraplyen i Odense og omhandler synspunkter og problemstillinger fra personer, som enten selv har været anbragt uden for eget hjem eller er forældre eller bedsteforældre til børn/unge, der er anbragte.

Formålet med projektet har været at:

  1. Udvikle og beskrive det netværksskabende forum som allerede eksisterer omkring samarbejdet mellem voksne – nærtstående familie og venner – og forskellige dele af det offentlige system.
  2. Tage udgangspunkt i viden fra personer med egne erfaringer om anbringelsesproblematikken – og sætte denne viden i relation til aktuelle og konkrete problemstillinger i forbindelse med at have været anbragt uden for eget hjem.
  3. Kunne kvalificere deltagernes egne relationer til de sociale systemer.

Tanken har været at bygge videre på det særlige kontakt- og tillidsforhold, der eksisterede i forvejen og derved fokusere på de traumatiske forhold, der altid knytter sig til at være direkte involveret i anbringelsessager – uanset om det er oplevelse af en potentiel trussel eller en faktisk situation.

Konklusion

Deltagerne i samtalegruppen er i forskellig udstrækning begyndt at sætte grænser i eget liv, og der er flere eksempler på, at de, ved at sætte fokus på egen livssituation, faktisk har evnet at foretage de ændringer, der skal til, for at de bliver mere subjektivt styrende i eget liv.

De oplever sig desuden bedre rustet i forholdet til sagsbehandlere og andre ”professionelle”, idet de har haft mulighed for at forberede sig i gruppen til eventuelle kommende møder.

Forholdet til børnene og måden at tackle dem på har selvfølgelig også fyldt meget i samtalerne.

Samtalerne peger desuden på, at der er et alvorligt kommunikationsproblem mellem på den ene side socialforvaltningens (og andre offentlige systemers) sagsbehandlere/professionelle – og på den anden side ”klienterne”. Deltagerne har peget på, at Paraplyen burde tage initiativ til at oprette et bisiddersystem.

Metode

Paraplyen er en social ”netværkscafe” beliggende i Odense. Den er en del af KFUM’s Sociale Arbejde, og herunder har Paraplyen en aktiv rolle i indsatsen for personer som strider med at blive fri af deres alkoholmisbrug.

Projektet blev annonceret internt i Paraplyen og gennemført via enkeltsamtaler, gruppedrøftelser og fokusgruppeinterview. I alt deltog ti brugere af Paraplyen, som enten selv havde været anbragt uden for eget hjem eller var forældre eller bedsteforældre til børn/unge, der var anbragte.

Projektet er et delprojekt i Servicestyrelsens Kvalitetsprojekt KABU – Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge.

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Ejgil Aagaard
Årstal
2005
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Dokumentation og udviklingsarbejde;

Netværksskabende forum for forældre til anbragte børn/forældre der selv tidligere har været anbragt

2005
Lærebøger og værktøjer;

Livshistorie

Kamager 2004
Undersøgelser og evalueringer;

Den gode anbringelse

Socialstyrelsen 2022
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank