Tilsyn – til barnets bedste
Temahæfte om tilsyn med anbringelsessteder
Indhold
I temahæftet skelnes mellem to typer af tilsyn:
- det specifikke tilsyn, som omfatter kommunens løbende tilsyn med barnet og den unge under selve anbringelsesforløbet
- det generelle tilsyn, som omfatter et formaliseret tilsyn som amterne (da de eksisterede) førte med egne døgninstitutioner.
Konklusion
Der er stor forskel på, hvor ofte sagsbehandlere eller familieplejekonsulenter fører tilsyn med det pågældende barn på anbringelsesstedet. Der er også forskelle mellem anbringelsesstedet og sagsbehandlernes vurderinger af, hvor ofte der føres tilsyn, såvel som forskel på, hvor ofte der tales med barnet/den unge ved tilsynsbesøget. To ud af fem anbragte børn og unge har i praksis stort set ingen kontakt med en tilsynsførende. På den baggrund påpeger temahæftet, at det er vanskeligt for de anbringende myndigheder at leve op til lovgivningens krav om, at det anbragte barn altid skal inddrages i sit anbringelsesforløb.
Ud fra en række undersøgelser skitseres nogle problemstillinger knyttet til tilsyn: Anbragte børn har meget forskellige oplevelser med tilsyn, og generelt tillægger de ikke dette en stor betydning. Unge over 12 år har dog en mere klar opfattelse af tilsyn end de yngre børn, og nogle børn fremhæver, at de via tilsynet oplever at kunne få hjælp, hvis der opstår akutte problemer. Forfatterne understreger, at der er behov for, at mindre børn også forstår betydningen af tilsyn.
Et projekt fra Ullerslev Kommune giver anvisninger til, hvordan man kan lave en model for et tilsyn, der skaber samarbejde mellem kommunen og anbringelsesstedet og gavner barnets situation. I forlængelse heraf giver temahæftet nogle centrale bud på det gode tilsyn. Først og fremmest er der fokus på barnet i anbringelsen, og endvidere er der fokus på organiseringen af tilsynet i form af en tilrettelagt plan.Metode
Temahæfte tager udgangspunkt i data fra SFI’s forløbsundersøgelse (Egelund et al. 2004, 2008).
Projektet er et delprojekt under Socialministeriets KABU-projekt (Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge) og er finansieret af midler herfra.