Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Handicap

Avendelse af principper fra ABC-koncepterne

Tværfaglighed og forældresamarbejde som nøgle til en intensiveret genoptræningsindsats for børn og unge med erhvervet hjerneskade

Indhold

Rapporten beskriver et udviklingsprojekt på Børnecenter for Rehabilitering med det formål at skabe grundlag for en mere ensartet og intensiv indsats for børn med erhvervet hjerneskade. Projektet blev gennemført i perioden 2005-2007. Konkret ønskede man at udvikle samarbejdet på tværs af faglig tilknytning samt at styrke forældresamarbejdet med barnet og familien i centrum.

Projektet tager udgangspunkt i tre behandlingskoncepter, Affolter, Bobath og Coombes (ABC) (se metode), som terapeutgruppen på stedet allerede havde gode erfaringer med inden projektstart.

Rapporten samler op på de erfaringer, personalet har gjort sig før og under projektet i forhold til følgende 7 fokusområder:

• Siddestilling
• Gang
• Forflytning
• Guidning
• Toiletbesøg
• Tygge-og synkefunktion
• Tilpasning af barnets aktivitetsniveau

Konklusion

Følgende resultater er opnået for personalet:
• Personalet oplever at have fået flere metoder og kompetencer at råde over og er generelt mere tilfredse med egne kompetencer
• Generelt oplever personalet en øget grad af kontinuitet i dagligdagen indenfor alle 7 fokusområder, selvom terapeutgruppen stadig efterspørger mere kontinuitet i personalets daglige opgaveløsning
• Generelt har projektet skabt mere fokus på det tværfaglige samarbejde

Følgende resultater er opnået for forældrene:
• Implementeringen af ABC-koncepterne i hjemmet har fundet sted. Der blev udarbejdet i alt 37 mål for familierne, hvoraf de 28 blev opnået i løbet af den første måned.
• Forældrene har opnået en øget forståelse og handlekompetence indenfor alle 7 områder og ligesom personalet, oplever de generelt en større tilfredshed med egne kompetencer
• Tilsammen tyder resultaterne på et stort potentiale i at omsætte en større del af principperne fra rehabilitering til børnenes hverdag i hjemmet.

Det kan ikke på baggrund af dette projekt udledes, at børnene er kommet igennem deres rehabiliteringsforløb med et andet resultat end, hvis projektet ikke var iværksat.

Metode

Affolter-konceptet sætter fokus på barnets perception og søger at bedre dets evne til at registrere og organisere sansestimuli. I Bobath-konceptet arbejder man hen imod at integrere højre og venstre hjernehalvdel for at opnå krops- og bevægelsessymmetri, mens man i Coombes-konceptet sigter mod rehabilitering af ansigt, mund og svælg. Både forældre og personale blev undervist i ABC-koncepterne på forskellige niveauer og forældrene blev desuden tilbudt hjemmebesøg, der tog udgangspunkt i konkrete problemstillinger, som forældrene ønskede at arbejde med. På børnecenteret blev der desuden sat fokus på indretning, dokumentation og målsætning.

Projektet er først og fremmest blevet evalueret gennem spørgeskemaundersøgelser blandt forældre og personale både før og efter undervisningsforløbet. I spørgeskemaet blev forældre/personale bedt om at forholde sig til deres kompetencer i forhold til de 7 fokusområder.

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Anja Westbjerg
  • et al.
Årstal
2007
Udgiver
Børnecenter for Rehabilitering
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Dokumentation og udviklingsarbejde;

Avendelse af principper fra ABC-koncepterne

Børnecenter for Rehabilitering 2007
Undersøgelser og evalueringer;

Undersøgelse blandt botilbud på senhjerneskade-området

Socialpædagogernes Landsforbund 2011
Lærebøger og værktøjer;

Udfordringer til rehabilitering i Danmark

Rehabiliteringsforum Danmark, 266 sider 2011
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank