Børn der er anderledes - Hjernens betydning for barnets udvikling
I denne bog kan du læse om forskellige udviklingsforstyrrelser hos børn.
Indhold
Bogen giver en samlet fremstilling af børn, som er anderledes, fordi de lider af en neurobiologisk betinget udviklingsforstyrrelse. Den er et resultat af tværfagligt samarbejde mellem børnelæger, børnepsykiatere, børnepsykologer samt neurologer og handler om børn med generel udviklingshæmning og specifikke forstyrrelser af motorik, kontakt, social perception, sprog, opmærksomhed o.a., samt epilepsi, ticks, tvangshandlinger og -tanker og hovedpine.
Efter en letforståelig gennemgang af hjernens normale udvikling giver bogen dig grundlag for at forstå, hvad diagnoser som mental retardering, cerebral parese, autisme, Aspergers syndrom, dysfasi, dysleksi, DAMP, ADHD, epilepsi, Tourettes syndrom og migræne dækker over. Der gives en mængde praktiske anvisninger for, hvordan følgerne af disse forstyrrelser kan mindskes eller kompenseres under opvæksten. Den henvender sig til pædagoger, lærere, behandlere og forældre. Bogen indeholder nedenstående kapitler:
- ”Udviklingsforstyrrelser hos børn” af Anegen Trillingsgaard, John R. Østergaard og Mogens A. Dalby
- ”Grundlaget for at vurdere hjernemæssige abnormiteter” af John R. Østergaard, Anegen Trillingsgaard og Mogens A. Dalby
- ”Hjernens anatomiske og funktionsmæssige udvikling - Hovedpine” af John R. Østergaard
- ”Psykisk udviklingshæmning” af Bente Beck og Helga Jansen
- ”Motoriske udviklingsforstyrrelser” af Karen Taudorf og Peter Uldall
- ”Gennemgribende udviklingsforstyrrelser - autismespektret” af Anegen Trillingsgaard
- ”Sprogforstyrrelser hos børn” af Mogens A. Dalby
- ”Udviklingsforstyrrelser med hensyn til opmærksomhed” af Niels Hansen
- ”Non-verbale indlæringsvanskeligheder – NLD” af Inge Beese
- ”Tourettes syndrom – TS” af Anne G. Korsgaard
- ”Obsessiv-kompulsiv tilstand – OCD” af Per Hove Thomsen
- ”Epilepsi” af Peter Uldall