Børn i medvind og modvind - Hvad kan skolen gøre for, at børn med høretab trives bedst muligt?

De fleste skoler vil på et tidspunkt opleve at skulle tilrettelægge undervisning for et barn med hørenedsættelse. Dette projekt har til formål at skabe så optimale vilkår som muligt for børn med hørenedsættelse i folkeskolen.

Indhold

Denne rapport formidler resultaterne af en undersøgelse, som Videnscenter for Hørehandicap har valgt at gennemføre for at belyse, hvordan børn med hørenedsættelse trives i folkeskolen.

Rapportens analyse har børnenes psykosociale trivsel som omdrejningspunkt og har til formål at identificere særlige problem- og udviklingsområder i den støtte og de tilbud, der i dag gives til børn med hørenedsættelse i folkeskolen.

Rapportens overordnede formål er således at afdække:

• Børnenes generelle trivsel

• Problemer og løsninger – hvad virker/virker ikke i den nuværende indsats?

Konklusion

Interviewene viser blandt andet, at mange af børnenes hørenedsættelser konstateres relativt sent, hvilket betyder, at mange af børnenes hørenedsættelse først opdages i slutningen af børnehaven eller i forbindelse med sundhedsundersøgelsen i børnehaveklassen.

Når barnets hørenedsættelse opdages sent, kan det give barnet en social, sproglig og indlæringsmæssig forsinkelse i forhold til jævnaldrende. Interviewene viser ydermere, at der kun er få eksempler på, at forældrene har undersøgt flere skoler og spurgt til deres tilbud til børn med hørenedsættelse, og det er altså ikke alle forældre, der tager en dialog med skolens ledelse om barnets særlige behov.

Der er dog eksempler i interviewene på, at det kan gøre en stor forskel for barnets trivsel, at der har været en dialog, og skolen har påtaget sig ansvaret for at tage de nødvendige hensyn fra begyndelsen. Undersøgelsen viser derudover helt overordnet, at skolerne har en udfordring i forhold til børn med hørenedsættelse af to grunde. Nemlig at der er få børn med hørenedsættelse. Oftest oplever en skole kun at få en enkelt eller to elever med hørenedsættelse over en periode. Desuden har skolerne ikke stor forhåndsviden på området. Derudover opleves det som en udfordring, at der er tale om et ”usynligt” handicap, som er nemt at overse.

Meldingen fra både børn, forældre, lærere og skoleledere er dog, at det i sidste ende er forholdet til klassekammeraterne, der er den afgørende faktor for, om børnene trives. Børn har vanskeligt ved at trives, hvis de bliver holdt udenfor, bliver mobbet af de andre børn eller ikke føler sig accepteret af kammerater og lærere som dem, de er.

Mange af børnene i undersøgelsen er socialt velfungerende, men der er nogle, som har problemer med mobning, ensomhedsfølelse og lignende, blandt andet fordi en hørenedsættelse kan betyde, at de går glip af kommunikation med kammeraterne og er mere udsatte for at blive skubbet ud. De ramte familier oplever ofte, at der er for lidt fokus fra lærerne på det sociale og de problemer, børn med hørenedsættelse kan have på det område.

Undersøgelsen fremhæver derfor som sæligt problemområde, at lærere og ledere på skolerne mangler viden om hørenedsættelse og dens betydning for børnenes skolegang. Det gælder fx forhold som skolens indretning og muligheden for at sende de lærere, der skal undervise børn med hørenedsættelse, på et kursus.

For flere resultater se rapportens afsnit "Resumé af hovedresultater" side 11.

Metode

Rapporten bygger på interview med i alt 24 børn med hørenedsættelse og deres forældre, samt enkelte lærere, skoleledere og PPR-konsulenter.