Børn med høretab og døve børn - Anbefalinger til Danmarks efterlevelse af menneskeretlige forpligtelser

Denne rapport handler om børn med høretabs livsbetingelser. Med udgangspunkt i menneskerettighederne ser rapporten nærmere på, hvorvidt og hvordan de menneskeretlige forpligtelser er omsat i dansk lovgivning og praksis.

Indhold

Undersøgelsen tager udgangspunkt i tre spørgsmål: 

• I hvilket omgang sikrer dansk lovgivning, at børn med høretab får samme muligheder som andre børn i forhold til Danmarks menneskeretlige forpligtelser? 
• Hvilke særlige udfordringer står børn med høretab og deres forældre overfor i praksis? 
• Hvilke ændringer bør der foretages i danske regler og praksis for at sikre bedre efterlevelse af menneskeretlige forpligtelser i forhold til børn med høretab? 

Rapporten indledes med et resume, herefter kommer første kapitel, som præsenterer undersøgelsen og metode. Andet kapitel handler om høretab og behandling. Tredje kapitel handler om menneskeretten og beskriver nogle af de menneskerettigheder, som har relevans i forhold til undersøgelsens emne. Fjerde kapitel handler om dansk ret og beskriver de lovområder, som er relevante for børn med høretab. Femte kapitel analyserer, hvilke udfordringer børn med høretab og deres forældre står overfor i praksis. Sjette kapitel indeholder undersøgelsens konklusion og anbefalinger.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at den danske lovgivning rummer en lang række muligheder for at give støtte til børn med høretab og rådgive deres forældre. Samtidigt peger undersøgelsen på to områder, hvor der er plads til forbedring: 

• Der mangler mulighed for at klage over den socialpædagogiske bistand i folkeskolen, hvis barnet modtager støtte i mindre end ni timer ugentligt. Den manglende mulighed for at klage kan svække sikkerheden for, at børnene får den rigtige støtte. 
• Der findes kun nationale kliniske retningslinjer for forløb i sundhedsvæsenet for børn med Cochlear implantat. Det betyder, at der for de fleste børn med høretab ikke findes nogen retningslinjer, hvilket kan betyde, at udredningen, behandlingen, plejen og rehabiliteringen af børn uden Cochlear bliver nedprioriteret. 

Undersøgelsen peger desuden på en række barrierer for børn med høretab, som den konkrete udmøntning af lovgivningen medfører: 

• Der kan være en barrierer i forhold til valg af sprog. De fleste forældre ønsker, at deres børn skal lære deres eget modersmål, hvilket kan betyde, at det bliver vanskeligere for forældre at vælge anderledes end flertallet, ved eksempelvis at vælge tegnsprog. 
• I dag anvendes der metoder til sprogtilegnelse, som adskiller talesprog og tegnsprog. Undersøgelsen anbefaler et mere helhedsorienteret syn på barnet og barnets sprogtilegnelse med ligestilling af de forskellige sprog. 
• Forældrene oplever stor frustration på en række områder i forhold til at få den støtte, som familierne har behov for. For eksempel at forældrene selv skal opsøge hjælpen og at der er lang sagsbehandlingstid, som kan have konsekvenser for barnets udvikling. 

På baggrund af undersøgelsen anbefales det blandt andet, at: 

• Sundhedsstyrelsen tager initiativ til at udarbejde nationale kliniske retningslinjer for udredning, behandling og rehabilitering af børn med høretab. 
• Forældrene bliver tilbudt en mere helhedsorienteret rådgivning. 
• Børn med høretab per automatik får ret til at modtage den nødvendige støtte. 
• Der udarbejdes en handlingsplan for, hvordan folkeskolen bliver tilgængelig for børn med høretab, at det er forældrene, der afgør, om barnet skal undervises i tegnsprog og at der er til enhver tid findes lærere, der taler et kvalificeret tegnsprog.

Metode

Undersøgelsen er baseret på: 

• En juridisk analyse
• Analyse af praksis 
• Indsamling af erfaringer og viden fra andre nordiske lande
• Løbende dialog med relevante aktører