De svære overgange

I denne rapport kan du læse, hvilke problematikker børn og unge i alderen 0-25 år med handicap oplever i forbindelse med forskellige overgange.

Indhold

Det overordnede formål med denne kortlægning er at forbedre vilkårene for børn og unge med handicap og deres familier. Kortlægningen skal give ny viden og et samlet overblik, der kan anvendes til at understøtte, at borgere i målgruppen får reduceret vanskelighederne i forbindelse med overgange. Der er ikke tidligere foretaget nogen samlet analyse af karakteren af de forskellige overgangsproblematikker, ligesom der ikke findes et overblik over, hvordan man lokalt i amter og kommuner har forsøgt at afhjælpe problemstillingerne og med hvilket resultat. Med henblik på at etablere et kvalificeret grundlag for konkrete informations- og vejledningsinitiativer til at imødegå overgangsproblemer fokuserer kortlægningen på følgende:

• Karakteren af overgangsproblematikker for børn og unge med handicap.
• Erfaringer med tilrettelæggelser/organiseringer (fx i den kommunale forvaltning), som medvirker til at reducere overgangsvanskelighederne.
• Behov for informations- og vejledningsmateriale henvendt til unge med handicap, deres forældre og/eller fagpersoner om overgangsproblematikker.

Konklusion

Fem overgangssituationer skiller sig ud som særligt problematiske for familier med et barn med handicap og/eller unge med handicap. Det drejer sig om:

• Mødet med systemet
• Fra daginstitution til grundskole
• Fra grundskole til ungdomsuddannelse
• Overgangen ved det 18. år og til voksenliv
• Overgange mellem sektorer

Fælles for disse temaer er, at problemerne primært opstår på grund af mangelfuld information og rådgivning samt manglende koordinering mellem familien og diverse offentlige sektorer og forvaltninger samt internt mellem afdelinger og forvaltninger. Den væsentligste forskel på overgangsproblematikker i barndommen kontra ungdommen er forældrenes rolle. Så længe der er tale om et barn med handicap, vil det være forældrene, som i samarbejde med fagpersoner træffer beslutninger om og koordinerer diverse overgange. Dette ændrer sig, eller bør ændre sig, mærkbart, når barnet bliver et ungt menneske. Unge med handicap har, i lighed med andre unge, krav på at blive inddraget og træffe beslutninger om eget liv. Der er imidlertid mange, både blandt de unge selv, deres forældre og fagpersoner, som påpeger, at de unge ikke bliver vejledt tilstrækkeligt til selv at kunne påtage sig opgaven og ansvaret for at træffe beslutninger. Det får som konsekvens, at mange unge oplever det som en enorm omvæltning at blive 18 år.

Metode

Kortlægningen bygger primært på søgninger på en række databaser, herunder Projektdatabasen, Kvalitetsdatabasen, Metodemagasinet m.m. Der er blevet anvendt sneboldsmetoden, hvorved links og litteraturhenvisninger løbende er blevet brugt til at udvide søgningen. Derudover er der sendt mail ud til samtlige medlemmer af Socialrådgiverforeningens Handicapfaggruppe samt foretaget telefonisk eller skriftlig kontakt med en række institutioner og relevante videns- og ressourcepersoner. Endelig er der blevet afholdt to rundbordssamtaler med henholdsvis fire unge med forskellige handicap i alderen 18-27 år og med DSI’s børnegruppe.