Det gode liv - om lidt er kaffen klar
Et udviklingsprojekt om det gode liv for mennesker med funktionsnedsættelser
Indhold
Projekt ”Det gode liv” har det formål, gennem udredningsarbejde og iværksættelse af mindre pædagogiske forsøg, at medvirke til at skabe en sammenhæng mellem grundlæggende, pædagogiske visioner og værdier og det daglige arbejde med udviklingshæmmede børn og voksne.Projektet er kendetegnet ved at være tværfagligt organiseret, idet de 15 deltagere kommer fra flere forskellige typer af institutioner, både fra døgninstitutioner, en beskæftigelsesinstitution, to specialskoler m.fl.
Projektet har fire delprojekter, der undersøger:
• Effekterne af deltagelse i et ”Det kan nytte” kursusmodul for personale og beboere.
• Ikke-talesproglige veje til bedre kommunikation og livskvalitet.
• Koordinering af den professionelle støtte.
• Det fysiske miljøs betydning for skabelsen af sociale relationer.
Projektet blev gennemført i forskellige faser. Inspirationsfasen bestod af temadage for personale. Fasen med delprojekter blev gennemført via forsøg i praksis. Endelig var der formidlingsfasen, der indeholdt intern projektformidling og eksternt ved udgivelsen af denne publikation.