En familie med handicap er ikke en handicappet familie – Evaluering af politikken over for børn med handicap

Elementer, der fremmer trivslen hos familier med et barn med funktionsnedsættelser

Indhold

Socialministeriet har i perioden fra 1999 til 2002 igangsat et omfattende evalueringsprogram for det sociale område. Denne rapport indeholder både en evaluering af hvilke socialpolitiske indsatser, der virker og ikke virker og en evaluering af socialpolitikkens evne til at fremme trivsel hos familier med børn med funktionsnedsættelser.

Formålet med evalueringer er på den baggrund, at undersøge:

• Hvordan samarbejder kommunerne på tværs af sektorer og tværfagligt?
• Hvordan implementerer kommunerne principperne om sektoransvarlighed?
• Hvordan modsvarer ydelserne i servicelovens § 28, som indeholder dækning af merudgifter og § 29, som omhandler kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, de behov, som familier med børn med funktionsnedsættelser har?
• Om de ovennævnte paragraffer er fremmende for den overordnede politik over for målgruppen?
• Hvilke faktorer oplever medarbejderne kan skabe et godt møde mellem forvaltning og borger?

Evalueringen sætter således fokus på, om amter og kommuner yder det, de skal, ifølge loven, og om disse ydelser lever op til de behov, som familier med børn med funktionsnedsættelser har.

Konklusion

I rapporten konkluderes det overordnet, at der med fordel kan arbejdes på at styrke indsatsen med henblik på at skabe større overensstemmelse mellem indsatsen og de behov, som familier med børn med funktionsnedsættelser har. De forslag til at styrke indsatsen, som fremhæves i rapporten, fordeler sig mellem tre aktører, som er Socialministeriet, amterne og kommunerne. Det anbefales at:

Socialministeriet

• Understøtter implementeringen af især vejledning og rådgivning
• Øger opmærksomheden på området ved eksempelvis at skabe både fysiske og virtuelle debatfora.

Amterne

• Forbedrer indsatsen i forhold til rådgivning og vejledning ved at have fokus på kommunikationen til kommunerne med henblik på forventningsafstemning
• Udnytter specialrådgiverens faglighed til at højne sagsbehandlernes viden om de problemstillinger som vedrører målgruppen.

Kommunerne

• Sikrer, at deres forpligtelser til at tage initiativ til vejledning og rådgivning overholdes
• Sikrer en bedre sagsbehandling ved at indføre redskaber til sagsbehandling, som bidrager til en systematisk udarbejdelse af handleplaner, der er individuelle og udførlige

Sikre en bedre sagsbehandling ved at anvende redskaber i kommunikationen, som tydeliggør, hvad borgeren har krav på, hvilke indsatser der er til rådighed og hvem i kommunen, der er ansvarlig for de forskellige dele af indsatsen.

Metode

I evalueringen er der gjort brug af forskellige metoder. Der er indledningsvis lavet to forskellige spørgeskemaundersøgelser, en til amterne og en til kommunerne. I spørgeskemaundersøgelserne deltog 227 kommuner og 13 amter. Derudover var der 907 medarbejdere og markarbejdere og 1.252 brugere, der deltog.

Dernæst blev der foretaget seks caseundersøgelser, hvor tre amter og tre kommuner blev udvalgt. I de seks udvalgte kommuner og amter blev der lavet kvalitative interview med sagsbehandlere, afdelingsledere, medarbejdere, ledere, socialchefer og socialudvalgsformænd, hvor der blev brugt fire forskellige interviewguides, som var udformet til de forskellige informanter.