Faktorer af betydning for kvalitet i specialskoler - En survey-kortlægning blandt skoler og PPR
Dette projekt har til formål at etablere viden om kvalitet på specialskolerne og udvikle kvalitet på skolerne.
Indhold
Dette projekt rummer flere dele: Først er der gennemført et review af den internationale forskning om kvalitet på specialskoler, dernæst er der gennemført en survey ved lederne af de danske specialskoler og PPR-enheder. Efterfølgende er der gennemført en registerbaseret analyse af specialskoleelevers resultater af skolegangen. Der er derpå udviklet og afprøvet tre kvalitetsvurderingsværktøjer, og endelig er der beskrevet nogle eksempler på god praksis.
De enkelte dele af projektet er beskrevet i fem rapporter. I denne rapport kan du læse om resultaterne fra survey-kortlægningen. Survey-kortlægningen berører emnerne:
-
Type af specialskole og elevgruppe
-
Samarbejde med børne- og ungdomsforvaltning
-
Ledelse og personale
-
Organisering
-
Evalueringer og pædagogiske metoder
-
Fag og undervisning
-
Tilbagevenden fra specialskole til almenskole
-
Samarbejde med PPR (Pædagogiske Psykologisk Rådgivning)
-
Samarbejde med UU-vejledningen (Ungdommens Uddannelsesvejledning)
-
Forældresamarbejde
Konklusion
Survey-kortlægningen viser bl.a., at elevgruppen på specialskolerne kan karakteriseres ved stadig mere komplekse læringsbehov, hvilket kan være en konsekvens af, at der er et stigende antal elever med betydelige funktionsvanskeligheder. Dog kan det også være en følge af, at kommunerne siden strukturreformen har tilstræbt at anvende mere inkluderende former end specialskoler og derfor har visiteret færre elever af gruppen med lettere vanskeligheder.
Derudover viser kortlægningen, at specialskolerne, hvad kommunalpolitiske målsætninger angår, synes at have opnået en rimelig inddragelse i den kommunale forvaltning. Derudover viser kortlægningen, at specialskolerne rummer særlige fysiske rammer, udstyr og træningsfaciliteter, som sjældent vil kunne tilbydes, hvis der ikke er et vist volumen af elever med de pågældende behov.
I forhold til pædagogiske metoder og evalueringer bliver der anvendt et meget bredt spektrum af fremgangsmåder, men med hensyn til redskaber til at følge elevernes faglige udvikling, er elevplaner det væsentligste instrument på skolerne. Trinmål anvendes også i betydelig grad. Videre viser kortlægningen, at hvis elever fra specialskoler skal kunne tilbagesluses til almenskoler, er det vigtigt, at der er et nært samarbejde, så såvel elever som lærere er bekendt med det miljø, det læringstilbud og de vilkår, de almindelige skoler tilbyder. Det er kun 10 % af specialskolerne, der har fælles sociale aktiviteter med eleverne fra almenskoler, mens det for 34 % af skolerne sker, at enkeltelever følger undervisningen på almenskoler.
I forhold til PPR viser det sig, at PPR-lederen mener, at de er godt rustede til opgaver med fx elevers personlige og sociale udvikling, mens de føler sig dårligere rustet til at vejlede lærere om elevernes faglige udvikling og evaluering af elevernes faglige udvikling.
For flere resultater af survey-kortlægningen se fra side 49-52 i rapporten.