Fra Isolation til Relation

Relationistisk tænkning og metoder fra døvblindepædagogik

Indhold

Denne beskrivelse er en opsamling af et projektarbejde med en dreng, der er født med hydrocephalus, er cortikal blind og er selvskadende.

Projektbeskrivelsen handler om drengen P på fire år og syv måneder, hvis mulighed for at få indflydelse på sit liv og mulighed for at skabe relationer var meget begrænset. Han levede i sin egen verden, var selvskadende og skreg med en lydstyrke på op til 110 decibel og han havde ikke noget aktivt talesprog.

Beskrivelsen er en opsamling og refleksion over erfaringer fra et fem måneders projektforløb. Det er en beskrivelse af, hvordan man, ved at arbejde systematisk i projektform, har udviklet en viden og konkret metode. Det har vist sig at være forudsætningen for, at barnets livskvalitet har kunnet højnes til glæde for barnet selv og omgivelserne.

Konklusion

Projektarbejdet har været en vigtig del af dagligdagen for P, P’s familie, omgivelserne, de andre børn i børnehaven og for personalet. Det har været en nødvendig indsats, som har givet mange gode og positive resultater. P har fået en interesse for samvær med andre mennesker. Hans isolation er brudt til en vis grad og personalets måde at møde ham på er blevet vendt i en meget positiv retning. Stressniveauet på grund af P’s høje skrig er mindsket betydeligt for både børn og voksne.

Gennemførelsen af projektet har kun været muligt med tilførelse af ekstra ressourcer (min. 10 timer ugentlig) i form af en god, stabil studerende med et godt overblik, daglig prioritering af P i forhold til de andre børn, stor opbakning fra resten af personalegruppen og vedvarende engagement fra projektdeltagerne.

At arbejde projektorienteret i institutionen er en spændende, udfordrende og lærerig arbejdsmetode, der sætter fokus på den pædagogiske praksis.

Metode

Under hele projektforløbet har det pædagogiske personale omkring P ført dagbog, og man har desuden lavet ugentlige videooptagelser af P’s interaktioner med personalet og andre børn. Både dagbogen og videooptagelserne har dannet udgangspunkt for efterfølgende refleksion og diskussion blandt personalet.

Et vigtigt udgangspunkt for den pædagogiske indsats i projektet har været den relationistiske tænkning, og metoder fra døvblindepædagogikken, hvor kommunikation og samspil er centrale begreber.

Til projektet har været tilknyttet en tværfaglig gruppe på fire personer (børnehavens leder, talepædagog, psykolog og konsulent fra Døvblindecentret). Gruppens opgave har været at sikre tværfagligheden i arbejdet, give supervision i det fornødne omfang og deltage i erfaringsudveksling og opsamling.