Inklusion i idrætsundervisningen - Enkelt-integrerede elever i folkeskolen

Gennem observationer af idrætsundervisning samt interviews med lærere, støttepersoner og elever, ser denne undersøgelse nærmere på, hvad der virker i forhold til at inkludere elever med nedsat funktionsevne i idrætsundervisningen i folkeskolen.

Indhold

Denne undersøgelse har til formål at beskrive eksempler på idrætsundervisning og at gå i dialog med lærere og elever om erfaringer og udviklingsmuligheder. Ønsket med undersøgelsen er at pege på, hvilke faktorer der spiller ind, når det lykkedes at inkludere eleven i idrætsundervisningen og hvordan man overvinder barrierer.

Første del af rapporten beskriver undersøgelsens teoretiske baggrund. Her beskrives begreberne integration, rummelighed og inklusion. Derefter præsentereres målene for idrætsundervisningen i folkeskolen og nogle af de konsekvenser manglende deltagelse i idrætsaktiviteter kan have for elever med funktionsnedsættelser. Anden del af rapporten handler om selve undersøgelsen. Her beskrives undersøgelsens metode, hvorefter undersøgelsens observationer og interviews præsenteres. Til sidst i rapporten findes en samlet konklusion samt anbefalinger til at kvalificere praksis.

Konklusion

Undersøgelsen peger på en række forudsætninger for kvalificeret idrætsundervisning af børn og unge med nedsat funktionsevne i folkeskolen:

• Der er mindst én lærer og én støtteperson til stede i den gruppe, eleven med funktionsnedsættelse går i.
• Støttepersonen har en pædagogisk uddannelse.
• Læreren og støttepersonen finder det vigtigt, at eleven med funktionsnedsættelse deltager i undervisningen.
• Støttepersonen og/eller læreren er sammen med klassen flere timer om ugen og kan understøtte elevens sociale samvær med de andre elever.
• Læreren og støttepersonen supplerer hinanden med faglige og specialpædagogiske kompetencer.
• Der skabes en balance mellem forventninger til, hvad eleven skal kunne og hvad eleven allerede kan, således at eleven udfordres i zonen for nærmeste udvikling og kan opleve flow.
• De fysiske rammer matcher elevens behov.
• Læreren og støttepersonen har forberedt tilpasninger i aktiviteterne og justerer undervejs.
• Færdige boldspil vælges som aktivitet i et minimum af lektionerne.
• Eleven er så vidt muligt sammen med de andre elever.
• Elever med nedsat syn og elever med nedsat bevægefunktion bør selv være med til at differentiere og tilpasse aktiviteterne i samarbejde med de andre elever i gruppen. Eleverne med nedsat syn og elever med nedsat bevægefunktion kan have fordel af at samarbejde med en makker, aktiviteter hvor man arbejder to og to er derfor en fordel.
• Elever med nedsat syn har lettest ved individuelle aktiviteter eller på mindre hold, på et tydeligt markeret område. En bevægelse demonstreres ved, at eleven mærker på en anden, der udfører øvelsen og bliver guidet ved, at man fører kroppen gennem en bevægelse. Aktiviteter, hvor alle har blindebriller på, kan være en sjov fælles udfordring.
• Elever med ADHD har lettest ved at deltage i undervisning, hvor læreren er tydelig, men anerkendende. Reglerne og strukturen bør være meget klare.

Metode

Undersøgelsen er baseret på observationer og interviews. Undervisningen er blevet observeret i en dobbelt lektion af halvanden time. I forlængelse heraf er idrætslærer og en eventuel støtteperson blevet interviewet sammen og eleverne med funktionsnedsættelse er blevet interviewet alene.