Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2013

Færre børn er i dag ekskluderet fra den almindelige skole end i 2010, og den udvikling er sket uden, at der er skåret i ressourcerne til skolerne. En investering i lærernes efteruddannelse er en vigtig forudsætning for succesen. Det viser denne forskningsrapport fra Aarhus Universitet.

Indhold

Denne rapport er en redegørelse for status for inklusionsprocessen i tolv danske kommuner pr. marts 2013. Formålet med undersøgelsen er at belyse kommunernes omstillingsproces i lyset af de ændrede rammer for inklusionsindsatsen, herunder hvordan de udvalgte kommuner pædagogisk og styringsmæssigt har håndteret omstillingen til øget inklusion. Dermed er formålet at give et repræsentativt indtryk af, hvordan kommunerne arbejder med målsætningerne for en succesrig omstilling, og hvordan det går med fokuspunkterne:

• Inklusionsfremmende styringsmodeller
• Kompetencer
• Opbakning til inklusion
• Fastholdelse af elevernes trivsel
• Supplerende undervisning

Rapporten er en del af en større undersøgelse, der går under navnet 'Dokumentationsprojektet', og bliver gennemført i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og SFI. Rapporten baserer sig på undersøgelser i 12 kommuner, der dækker et bredt spektrum af den variation, der findes i de 98 danske kommuner.

Konklusion

Der er store forskelle på den måde, hvorpå man har grebet inklusionsprocessen an i kommunerne. Nogle kommuner har været meget tidligt i gang, og de har typisk også iværksat forudgående programmer for kompetenceudvikling, før inklusionen er sat i gang. I de kommuner, der er gået i gang senere, er kompetenceudvikling og organisatoriske ændringer nærmest gået hånd i hånd. Der er ingen kommuner, der ikke har søgt at give personalet kompetenceløft.

Selv hvor inklusionsprocessen har været mest omfattende, er den dog fulgt af, at man har ladet ressourcer følge med over i den almene undervisning. Nogle steder har man ligefrem relativt set tilført ressourcer.

Det er dermed lykkedes at vende den tendens til stigende eksklusion, der har været til stede fra midt i 1990’erne, og som for alvor tog fart fra 00’erne med en yderligere stærk vækst efter strukturreformen i 2007. Det nævnes også af skolecheferne, at der i nogle kommuner, især landkommuner med mange små skoler, har været en eksklusionskultur støttet af ønsker om specialiserede tilbud til elever med faglige og sociale vanskeligheder parret med manglende overblik over økonomien.

Der har været bekymringer over, om forældre til almenelever ville protestere og eventuelt sætte deres børn i frie skoler, en risiko, der ikke kan undervurderes i de kommuner, der netop har en høj friskoleprocent. Der er dog ikke væsentlige tegn på, at dette har materialiseret sig.

Metode

Undersøgelsen har skulle dække et repræsentativt udsnit af eleverne i folkeskolen. Der er derfor foretaget et nøje udvalg af de 12 kommuner, og inden for disse er inddraget alle skoler og udtaget elever og forældre fra skolernes 2. og 8. klasse. Netop de to klassetrin er valgt, fordi en væsentlig del af inklusionen kunne antages at bestå i, dels at elever ikke længere blev visiteret til specialtilbud inden for de første skoleår, dels at elever inde i skoleforløbet blev hjemtaget.

Kortlægningen af inklusionsprocessen i kommunerne er sket via kvalitative og kvantitative indsamlingsmetoder.