Indhold

Denne rapport er en undersøgelse af læreres tilegnelse af specialpædagogiske kompetencer gennem uddannelse i Danmark, Sverige, Finland og Canada.

Undersøgelsen består af to dele:

1. Den første del er en beskrivelse af rammerne for de fire landes læreruddannelses‐ og efteruddannelsesmuligheder i forhold til elever med særlige behov.
2. Den anden del er en analyse af kompetence‐ og eksamensmål, pensum og undervisningsmaterialer i fag/moduler på læreruddannelserne samt en eller flere længerevarende efteruddannelser inden for specialpædagogisk bistand.

Konkret beskrives og analyseres lærernes tilegnelse af specialpædagogiske kompetencer i forhold til fire overordnede temaer:

1. rammevilkår for de fire landes respektive uddannelser
2. indholdet i "faget" specialpædagogik ud fra, hvilke discipliner faget trækker på og således konstitueres af
3. forholdet mellem almenpædagogik og specialpædagogik
4. indholdet i "faget" specialpædagogik ud fra grundlæggende videnskategorier: videnskabelig viden, som omfatter forskningsresultater, videnskabelig praksisviden, der omfatter videnskabsteori og forskningsmetode, professionsviden, som er vejledende for professionsudøvelsen og praksisviden, som er praktikeres erfaringer med, hvad der virker.

Konklusion

Den komparative undersøgelse viser blandt andet, at:

• Danske og svenske lærerstuderende præsenteres i langt højere grad end studerende i Finland og Ontario for ideologiske og teoretiske perspektiver om god praksis snarere end for erfaringsopsamlinger fra metoder, tilgange til undervisning og specialpædagogisk arbejde samt empiriske forskningsresultater.
• Videnskabelig viden udgør en væsentlig større andel af den litteratur, som de lærerstuderende præsenteres for i Finland og Ontario, end i Danmark og Sverige, hvor professionsviden udgør den største andel.
• Inden for Danmarks grænser fylder den filosofiske professionsviden mest på læreruddannelsen, men der er stor variation mellem de forskellige uddannelsessteder med hensyn til fordelingen af vidensformer. På den pædagogiske diplomuddannelse i specialpædagogik inddrager man dog langt mere evidensbaseret professionsviden end på selve læreruddannelsen.
• I den finske læreruddannelse kombineres videnskabelig viden med praktikperioderne, hvor den studerende skal anvende de videnskabelige metoder.
• På læreruddannelsen i Ontario møder de lærerstuderende både praktikere og forskere i løbet af uddannelsen. Derudover er der markant opmærksomhed på forholdet mellem teori og praksis.
• Den almindelige læreruddannelse i Ontario sikrer inklusionskompetencer og specialpædagogiske kompetencer hos lærerne, idet man generelt har satset på inklusion.

Metode

Metodisk bygger undersøgelsen på dokumentanalyse, spørgeskemaer og interview. Indsamling af materiale er foregået gennem fem måneder i 2012. Indsamlingen er hovedsageligt foregået elektronisk, dog med supplerende interview.

De tre lande (udover Danmark) er udvalgt på basis af strategiske overvejelser over 1) enhedsskolemodel, 2) kulturelle og demografiske ligheder med Danmark og 3) performance i Pisa for den svagest præsterende fjerdedel af eleverne. Samtlige grund‐ og efter/videreuddannelsessteder for lærere i de fire lande er inddraget i undersøgelsen.