Seksualpolitik på specialskoler - Afsluttende Evaluering

En evaluering af et projekt, der har haft til formål at styrke specialskolernes fokus på sund seksualitet og skabe en øget opmærksomhed på og beredskab til at forebygge og håndtere mistanke om seksuelle overgreb mod eleverne.

Indhold

Denne rapport er en evaluering af projektet ’Seksualpolitik på specialskoler’, som blev påbegyndt i efteråret 2010 som et samarbejde mellem Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og Socialt Udviklingscenter (SUS) med støtte fra satspuljemidlerne. Formålet med projektet var at styrke specialskolernes fokus på sund seksualitet og skabe en øget opmærksomhed på og beredskab til at forebygge og håndtere mistanke om seksuelle overgreb mod eleverne via udarbejdelse af seksualpolitikker. Projektet blev afsluttet i sommeren 2013, og har i den forbindelse gennemført en afsluttende evaluering.

Evaleringen indeholder en gennemgang af de væsentligste erfaringer og konklusioner, og redegør for projektets resulatater i forhold til følgende fem evalueringskriterier:

Antal af specialskoler, der har udarbejdet en seksualpolitik
Reduktion i læreres mistanker/viden om seksuelle overgreb mod elever med handicap
Erhvervede faglige kvalifikationer hos skolens personale
Kvalitet og indhold af seksualpolitikken
Projektejerskab og motivation

Derudover har skolerne løbende formuleret deres egne målsætninger for arbejdet med seksualpolitikker:

Ensartethed i støtten til det enkelte barn
Fagligt baserede beslutninger
Sikring af rettigheder og tryghed i forhold til såvel børn som personale
At der handles korrekt og hensigtsmæssigt i overgrebssituationer

Evalueringen har på baggrund af spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews vurderet målopfyldelsesgraden for projektets såvel som for skolernes mål.

Konklusion

Evalueringen viser, at skolerne har oplevet en række udfordringer i forbindelse med opfyldelse af projektets mål. De mest centrale udfordringer for projektarbejdet har været organisatoriske - fx ny elevsammensætning, skolesammenlægninger, ny ledelse, andre konkurrerende projekter mv. Derudover er emnet seksualitet i sig selv vanskeligt, da det stadig er tabuiseret, og i det hele taget vanskeligt at håndtere som følge af børnenes særlige behov og udfordringer.

182 af landets specialskoler deltog i projektet. Målsætningen var, at 90 % af disse skoler ved projektafslutningen ville have en seksualpolitik. Dette mål blev ikke nået. Ved projektafslutningen havde godt 43 % af skolerne en seksualpolitik. Ca. 13 % var i gang med en proces i forhold til at udvikle en seksualpolitik. Ca. 26 % af skolerne var blevet kontaktet, men havde endnu ikke igangsat en proces, mens næsten 18 % af skolerne ikke umiddelbart ønskede at udarbejde en seksualpolitik – typisk fordi skolen kun havde ganske få elever (mindre end 10), og derfor vurderede det mere hensigtsmæssigt at løse udfordringerne, efterhånden som de opstod. Det må konstateres, at opbakningen til projektet var mindre end forventet, idet andelen af skoler, der ikke ønskede at udarbejde en seksualpolitik, var større end de estimerede 10 %.
Det var forventningen, at man ville se en ændring i antallet af mistanker eller viden om overgreb, som følge af øget viden og kvalifikationer hos personalet på skolerne. Først en stigning i antallet, som følge af øget opmærksomhed på problematikken, dernæst et fald som følge af den forebyggende indsats. Der har imidlertid ikke kunnet registreres ændringer i antal i hverken nedadgående eller opadgående retning. Dette skyldes først og fremmest, at processen med at sætte projektet i gang og udarbejde seksualpolitikker har vist sig at være meget langsommelig. Mange skoler har endnu ikke færdiggjort eller implementeret seksualpolitikkerne, der skulle medvirke til at skabe ændring i antal mistanker eller viden om overgreb. Derudover går der lang tid imellem, at skolerne oplever overgreb til de registreres, og det forudsætter, at dermed forudsættes registrering af ændringer over en længere tidsperiode.
For de skoler, der har udarbejdet seksualpolitikker, gælder, at de generelt opfylder målsætningen om seksualpolitikker med klare mål og tydelige handlingsanvisende beskrivelser af skolens arbejde med forebyggelse og håndtering af seksuelle overgreb, og at seksualpolitikken er synlig og kendt blandt ansatte og forældre. Skolerne, der i dag har udarbejdet en seksualpolitik, har alle klare handlingsanvisninger i forhold til håndtering af seksuelle overgreb, men hvad angår målet om handlingsanvisninger til skolernes arbejde med forebyggelse er resultaterne mere tvetydige. Langt fra alle har handlingsanvisninger på, hvordan der skal arbejdes med forebyggelse direkte beskrevet i seksualpolitikken.
På ca. 44 % af de skoler, der har tilhørt projektets målgruppe, er man, ved projektets afslutning, endnu ikke kommet i gang med arbejdet med udarbejdelse af seksualpolitikker. Her må projektejerskab og motivationen for arbejdet vurderes at være lav. Blandt de skoler, der ved projektafslutning har igangsat en proces, eller er færdige med udarbejdelsen af seksualpolitikker, har projektejerskabet og motivationen for at indgå i projektet været stort hos de medarbejdere, der er blevet direkte involveret i arbejdet. Jo flere medarbejdere, der har været involveret, jo større projektejerskab og motivation på skolen som helhed, og jo bedre resultater i forhold til projektets øvrige målsætninger.

For alle de evaluerede forhold gælder, at man først længere ude i fremtiden – og efter gennemførelsen af evalueringen - vil få et overblik over de samlede resultater af skolernes arbejde, samt hvilken effekt indsatsen har haft i forhold til forebyggelse af overgreb og udvikling af en sund seksualitet hos børn, der går på specialskoler i Danmark.

Metode

Udgangspunktet for evalueringen var, at man via projektets konkrete aktiviteter og udarbejdelsen af seksualpolitikker ville opnå resultater i form af konkrete redskaber, viden og et trygt miljø, der tilsammen kunne afstedkomme en sund seksualitet hos børnene samt en øget opmærksomhed på overgreb og forebyggelse heraf hos personalet. I denne evaluering foretages en vurdering af målopfyldelsesgraden i forhold til de i skemaet angivne kategorier: ’Indsats’ og ’Resultater’, der er omsat til fem fokusområder.

Evalueringen tager udgangspunkt i det oplevede udbytte blandt projektets primære målgruppe – ledelse og personale på skolerne. Det vil ikke være muligt i evalueringen at vurdere effekten af projektet, idet den først vil kunne registreres adskillige år efter implementeringen af indsatserne. I evalueringen indgår elevers og pårørendes vurdering af projektets indsatser og resultater ikke direkte, men beskrives indirekte via ledelse og personale.